OKNygaard A/S

Rekreativt LAR-projekt ved Snogebæk i Køge

Del
Anlægsgartnerfirmaet OKNygaard er færdig med LAR-projekt ”Snogebæk” i Køge. Formålet med projektet har været at skabe de bedste forudsætninger for afledning af regnvand – samtidig med at det skaber rekreative bynære omgivelser for beboerne. Projektet er et i en lang række af klimatilpasnings- og LAR-projekter, som OKNygaard er en del af.
Drænrør til nedsivning af regnvand.
Drænrør til nedsivning af regnvand.

”Der kan vist ikke længere herske tvivl om, at fremtidens vejr er et vådere vejr. Det gælder både som denne vinter, hvor regnen er faldet støt, og det gælder i forbindelse med sommerens skybrud. Vi er nødt til at udvikle os sammen med de udfordringer, der venter, og derfor arbejder vi målrettet på at kunne levere de bedste klimatilpasnings- og LAR-løsninger til kunderne,” siger Ole Kjærgaard, adm. direktør i OKNygaard.

Snogebæk-projektet

Projektet i Køge består af en 400 m lang grøft med fire dræn nede i bunden af grøften. Ovenpå er lagt jernberiget muldjord. Grøften skal opsamle vand fra de omkringliggende marker.

Når det så regner, løber vandet gennem drænet ud i en sø og derfra via Snogebæk ud i Køge Bugt. Drænet er opbygget, så vandet siver langsomt, så der kommer til at stå vand i grøften. Grøften er indrettet med dæmninger, der er med til at forsinke vandet, så anlægget også virker som nedsivningsanlæg. 

Der er indlagt trykledninger, som ved store mængder nedbør aktiveres, når de naturlige vandføringssystemer ikke kan indeholde vandmængderne. Via trykledningerne kan vandet så pumpes fra den ene sø til den anden; ikke ud i kloakken, men som et vandfordelingssystem, der forhindrer oversvømmelser. 

Jernindholdet i jorden, der er lagt i bunden af grøften, skal være med til at sikre en bedre kvalitet af overfladevandet, inden det kommer videre ud i søen og derfra ud i havet.

Forsøg med planter

Grøften bliver beplantet med forskellige planter, som OKNygaard gennem de næste fem år holder opsyn med. Målet er at optimere valget af planter, så de efter denne 5-årsperiode bliver mindre plejekrævende og kan passe sig selv.

”Vi opnår stadig mere og mere viden om, hvilke planter der er de mest optimale til denne type projekter. De skal både kunne klare perioder med tørke og lange perioder med megen nedbør. Derfor bliver der i disse år foretaget forsøg for at finde de bedste og mest hårdføre arter. I OKNygaard følger vi udviklingen tæt, så vi kan tilbyde vores kunder den nyeste viden inden for området,” fortæller adm. direktør Ole Kjærgaard.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Drænrør til nedsivning af regnvand.
Drænrør til nedsivning af regnvand.
Download
Den færdige grøft bliver smukt slynget gennem landskabet
Den færdige grøft bliver smukt slynget gennem landskabet
Download
Jernberiget jord skal være med til at rense vandet, så det kan løbe direkte i havet.
Jernberiget jord skal være med til at rense vandet, så det kan løbe direkte i havet.
Download

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye