Rekord mange udrykninger til nødlidende dyr
28.12.2022 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Det er første år, at flere end 30.000 af henvendelserne til vagtcentralen 1812 er sendt videre til frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.
- Det har været det travleste år for vores beredskab nogensinde. Derfor er vi også særligt stolte af den indsats, der er gjort for nødlidende, forsømte eller ildestedte dyr i hele landet – særligt set i lyset af, at størstedelen af vores beredskab er frivillige, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Den øgede aktivitet hos beredskabet sker på trods af, at vagtcentralen oplevede færre henvendelser end i 2021. En foreløbig opgørelse viser, at vagtcentralen behandlede 81.547 enkeltstående sager om nødlidende dyr i år – to procent færre end i 2021. Alligevel trak vagtcentralen otte procent mere på beredskabet end året før. Tælles sager med, hvor Falck eller henvender selv hjalp med at få det nødlidende dyr til dyrlæge eller internat, lyder estimatet på 42.000 udrykninger i 2022.
Danskerne opdager flere dyr i nød
Forklaringen på de flere udrykninger skal først og fremmest findes i den stigende aktivitet efter genåbningen af samfundet, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Vores oplevelse er, at danskerne er blevet mere opmærksomme og bedre til at vurdere, når et dyr trænger til hjælp. Samtidig med at vi er mere på vejene og besøger hinanden oftere end under nedlukningerne og restriktionerne, siger Yvonne Johansen.
Til gengæld modtog vagtcentralen færre henvendelser hen over sommermånederne i år, da flere danskere tog på sommerferie udenlands. Det betød, at færre stødte ind i dyreunger i naturen end det foregående år. Der var cirka ti procent færre sager om vilde dyr end året før, hvorfor telefonisk rådgivning også fyldte mindre i år.
Dyrenes Beskyttelse har da også styrket eget beredskab og skaffet flere dyrevenner til at rykke ud og hjælpe nødlidende dyr. Særligt antallet af frivillige skytter i beredskabet er vokset stødt siden 2020, så der i dag er 106 skytter på landsplan. De rykker ud til aflivning af nødlidende påkørte dyr, der formodentlig ikke kan reddes. Det har øget responstiden betydeligt og giver dermed dyrene en hurtig hjælp til deres smerte og lidelser.
Frem til december måned havde skytterne løst over 2.600 sager med påkørsler - en stigning på flere end 1.000 sager i forhold til 2021. Tre ud af fire af sagerne drejede sig om påkørt hjortevildt, og resten af sagerne har overvejende været påkørsler af ræv, grævling og hare.
Kontakter
Søren KrogsgaardPressechefKommunikation
Tlf:42474833Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
