DI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Reglerne for kontrol og kvalitetssikring af beton og betonbyggerier er fuldt ud betryggende

Del

Sagen om Bach Gruppens brug af ulovlig beton giver ikke anledning til at ændre praksis for, hvordan kvalitetssikring af beton og betonarbejde på byggepladsen gennemføres, mener DI Dansk Byggeri og Dansk Beton. Gældende regelsæt og standarder er tilstrækkelige, hvis de vel at mærke følges og loven overholdes, til at sikre en tilstrækkelig god kvalitet af betonbyggeri.

Flere medier har fulgt sagen om Bach Gruppens brug af beton, der ikke lever op til standardernes krav, i de seneste måneder, og selvom der ikke er fældet dom i sagen, tyder alt på, at der her er tale om en helt ekstraordinær og usædvanlig sag med anklager om dokumentfalsk og svindel.

- Sagen har givet anledning til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt byggeerhvervets kvalitetsstyringssystemer og regelsæt er gode nok til at sikre god kvalitet af beton og betonbyggerier, siger chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri, Dorthe Mathiesen. Hun understreger, at hun aldrig har hørt om lignende sager i branchen, og at de kontrolsystemer med bl.a. 3. parts involvering og krav om f.eks. modtagekontrol på byggepladsen fungerer helt efter hensigten.

- Ingen systemer er gode nok til at hindre svindel, lovbrud og dokumentfalsk, som meget tyder på, at der er tale om i den pågældende sag.

Betonproducenternes rolle

I Dansk Beton er der vedvarende fokus på samarbejde om effektiv kvalitetskontrol af branchens produkter og implementering af standarder for produktion af beton. På samme måde arbejdes der med udvikling af standarder og vejledninger for udførelse af betonarbejde på byggepladsen.

- Betonbranchen er meget optaget af at levere betonprodukter, der lever op  til  kundernes krav og reglerne i byggelovgivningen. De danske betonproducenter er ligesom den øvrige byggematerialeindustri underlagt både europæiske og danske krav til materialet og til kvalitetskontrollen, siger Jan Søndergaard Hansen, formand for Fabriksbetonforeningen i Dansk Beton og adm. direktør i Unicon, Danmarks største leverandør af fabriksbeton.

- Vi arbejder hver eneste dag på at leve op til standarderne og kundernes krav. Det er min opfattelse, at denne sag er helt ekstraordinær og absolut ikke et udtryk for, hvordan det ellers foregår i betonbranchen, siger han.

Entreprenørens rolle

Når producenten afleverer betonen på en byggeplads, er det den udførende entreprenørs opgave at foretage en modtagekontrol og sikre sig, at der er leveret den betonkvalitet, der er foreskrevet. Det sker via den medfølgende dokumentation fra betonleverandøren. På byggepladsen er der krav til, hvordan betonen skal håndteres, hvad der skal kontrolleres og hvilken dokumentation, der skal foreligge. Dette system anvendes hver eneste dag af entreprenører over hele Danmark og virker efter hensigten, så betonkonstruktioner opføres med den kvalitet, der er foreskrevet og bestilt af bygherren.

- Der er ikke behov for at ændre praksis på byggepladsen som følge af den verserende sag med Bach Gruppen. Vi har en effektiv praksis for kvalitetsstyring og modtagekontrol på byggepladserne, og det vil være helt forkert, hvis en sag om dokumentfalsk skal betyde ekstra byrder for den øvrige del af branchen, siger administrerende direktør Michael S. Larsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen.

I DI Dansk Byggeri understreger underdirektør Torben Liborius, at der er en mangeårig og god praksis for dokumentation af byggematerialers kvalitet samt kvalitetssikring på byggepladsen.

- Den aktuelle sag med Bach Gruppen skal ikke føre til, at veldokumenterede processer skal ændres. Der er tale om en enkelt virksomhed, som ikke har haft styr på grundlæggende processer for kvalitetssikring. Men det er ikke reglernes skyld. Vi ændrer jo heller ikke færdselsloven på grund af en vanvidsbilist, slutter Torben Liborius.

------------------------------------------------------------------------

Om DI Dansk Byggeri og Dansk Beton:

DI Dansk Byggeri er et branchefællesskab for 6.300 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger 73.000 medarbejdere og omfatter såvel udførende virksomheder som materialeleverandører.

Dansk Beton er en branchesammenslutning i DI Dansk Byggeri. Medlemskredsen tæller knap 50 betonvirksomheder, der tilsammen udgør stort set alle betonproducenter i Danmark og beskæftiger 6.000 medarbejdere. BG Beton er ikke medlem af Dansk Beton. Ligesom Bach Gruppen heller ikke er medlem af DI Dansk Byggeri.

 Læs mere: www.danskbeton.dk og www.danskindustri.dk/brancher/di-dansk-byggeri/

Kontakter

Kontakt

Dorthe Mathiesen, chef i Dansk Beton i DI Dansk Byggeri, dma@di.dk, 2040 9446

Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri, tli@di.dk, 4022 8649

Jan Hansen, adm. direktør i Unicon , jan.hansen@unicon.dk, 2332 3495

Michael S. Larsen, adm. direktør i CG Jensen, msl@cgjensen.dk, 2170 9644

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

72 16 00 00http://www.danskbyggeri.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Reglerne for kontrol og kvalitetssikring af beton og betonbyggerier er fuldt ud betryggende17.12.2020 13:57:51 CETPressemeddelelse

Sagen om den dårlige betonkvalitet i Njals Tårn giver ikke anledning til at ændre praksis for, hvordan kvalitetssikring af beton og betonarbejde på byggepladsen gennemføres, mener DI Dansk Byggeri og Dansk Beton. Gældende regelsæt og standarder for beton og betonarbejdet på byggepladsen er tilstrækkelige, hvis de vel at mærke følges, til at sikre en tilstrækkelig god kvalitet af betonbyggeri.