Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet
Danske Regioner tager godt imod den opprioritering af sundhed og de initiativer, som regeringen i sin nye sundhedspakke har fremlagt for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet.
Det fortæller Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner:
- Jeg er begejstret for den sundhedspakke, som regeringen har præsenteret. Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt. Det er vigtigt, at regeringen tager fremtidens udfordringer alvorligt og også planlægger et varigt løft, siger Anders Kühnau.
Gode initiativer på kræftområdet
Danske Regioners formand byder også regeringens konkrete initiativer for at udvikle og løfte kræftområdet velkomment.
Det samlede antal udredninger og behandlinger på kræftområdet er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat over 160.000 kræftpakkeforløb, hvilket er ca. 40.000 flere end for ni år siden og svarer til en vækst på ca. 33 pct. siden 2014.
Anders Kühnau ser på den baggrund regeringens sundhedspakke som et udtryk for, at man anerkender behovet for at understøtte regionernes arbejde for at udvide kapaciteten.
- Kapaciteten i sundhedsvæsenet er presset, og det gælder også på kræftområdet. Jeg er meget glad for, at regeringen vil understøtte regionernes arbejde med at øge kapaciteten, så vi kan behandle endnu flere patienter. Vi ser frem til at drøfte den konkrete model og initiativerne nærmere med regeringen, siger Anders Kühnau.
Fortsat behov for at løse udfordringer på kort sigt
Selvom det er positivt, at regeringen har lagt op til at løfte økonomien i sundhedsvæsenet på længere sigt, er det fortsat afgørende, at man tager hånd om de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med netop nu, påpeger Anders Kühnau.
Han henviser til, at Danske Regioner netop nu forhandler om regionernes økonomi for 2024 med regeringen.
- Regeringen siger jo meget klart, at der er behov for handling her og nu. Jeg tror og håber derfor, at regeringen også er lydhøre i forhold til de helt centrale udfordringer vi har foran os - lige nu og i 2024.
- Vi ser blandt andet hastigt stigende udgifter til medicin, og der er også lagt op til besparelser, som i sidste ende vil ramme patienterne. Det er jo helt skævt, hvis vi skal spare netop nu, hvor alle kan se, at sundhedsvæsenet er meget hårdt presset. Jeg forventer, at regeringen på den baggrund vil tage besparelserne på sundhed af bordet for 2024, siger Anders Kühnau.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Stram aftale på plads om næste års økonomi i regionerne26.5.2023 20:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale om regionernes økonomi for 2024. Det blev en meget stram aftale, som sikrer, at regionerne holder skindet på næsen det næste år.
Ny analyse: En tredjedel af landets hospitaler er alvorligt nedslidte25.5.2023 09:57:46 CEST | Pressemeddelelse
Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.
Regeringens besparelser rammer skævt25.5.2023 08:28:46 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar24.5.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Markant flere danskere kommer i kræftpakkeforløb - regionerne er i gang med at styrke robustheden22.5.2023 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af kræftpakkeforløb stiger voldsomt, og regionerne er meget opmærksomme på udfordringerne. Tættere regionalt samarbejde, ny teknologi og uddannelse mammografiassistenter skal afhjælpe presset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum