Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden: Kontakt din læge, hvis du har bekymrende symptomer
Flere steder i landet oplever hospitalsafdelinger en bekymrende nedgang i henvisninger fra de praktiserende læger. For selvom fokus lige nu er på mennesker smittet med COVID-19, så er resten af sundhedsvæsenet ikke gået i stå. Derfor er er det vigtigt, at borgerne kontakter deres læge, hvis de har behov for det, lyder opfordringen fra Region Hovedstaden.
Mellem uge 6 og 10 blev ca. 400 personer om ugen henvist til udredning for hjertesygdomme. I uge 12 og 13 blev tallet reduceret til under halvdelen. Et lignende fald kan ses blandt de borgere, der blev henvist til kræftpakker i Region Hovedstaden. En sammenligning mellem sidste uge i marts måned 2019, og samme periode i 2020 viser, at der blev henvist 271 færre personer til hospitalerne.
”Det handler om liv. Jeg frygter, at der kan gå mennesker rundt med alvorlige symptomer, som ikke går til lægen, fordi de er bekymrede for at blive smittet med COVID-19. Men jeg vil gerne opfordre til, at man ikke går der hjemme og ser tiden an. Har man symptomer på sygdom, som er bekymrende, skal man altid kontakte sin læge," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
40 procent færre opsøger egen læge
Samme melding lyder fra de praktiserende læger. Faldet i antal henvendelser hos egen læge skyldes næppe, at danskerne er blevet mindre syge, men at de holder sig væk med problemer og symptomer, der ikke er COVID10-relaterede.
”Vi har meget travlt ved telefonerne og ved mailen, men venteværelserne er mere stille end ellers. I gennemsnit er vores vurdering, at de praktiserende læger har oplevet et fald i aktiviteten på omkring 40 procent," siger Karin Zimmer, formand for Praktiserende Læger i region Hovedstaden (PLO-H), der gerne vil understrege, at borgerne ikke skal holde sig væk af frygt for at ulejlige deres læge.
”Vores patienter skal ikke holde sig tilbage fra at opsøge egen læge ved bekymring for helbredet. Lægerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om begrænsning af smitte, og kan telefonisk afklare om det er nødvendigt at møde frem i klinikken,” siger Karin Zimmer.
For yderligere information:
Formand for Praktiserende Læger i region Hovedstaden (PLO-H), Karin Zimmer, via sekretariatet på 35441083/23322006
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 95888
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden vil åbne fælles hjertecenter30.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden lægger ændringer til Hospitalsplan 2025 i høring – planen skal også samle de alvorligt syge akutpatienter, der skal indlægges, på Herlev Hospital
Nyt videnscenter skal sikre børn bedre behandling26.4.2024 12:06:34 CEST | Pressemeddelelse
Gennem rådgivning, undervisning, forskning og udvikling af retningslinjer inden for børnefarmakologi skal nyt videnscenter øge viden og sikre kvaliteten af medicinering til børn i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Målet er en mere sikker og effektiv medicinering af alle børn samt at øge bevidstheden om bivirkninger og risici ved medicinering af børn.
Arbejdsmiljøet er blevet bedre i Region Hovedstaden25.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny arbejdspladsvurdering viser høj jobtilfredshed blandt langt de fleste medarbejdere. Løbende fokus på trivsel har haft effekt, mener regionsdirektør.
Ny akutbil skal placeres i Hundested18.4.2024 13:29:39 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje akutbil i Nordsjælland skal have base i Hundested. Det er politikerne i Region Hovedstaden enige om – og der er fortsat fokus på Hornbæk.
Mere pres på vejene i hovedstadsområdet i 203517.4.2024 07:06:56 CEST | Pressemeddelelse
En ny mobilitetsanalyse viser, at der kommer mere pres på vejene i hovedstadsområdet frem mod 2035. Med seks procent flere indbyggere kommer der større belastning i tog og på cykelstier flere steder i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum