
Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri er fornuftig, men for uambitiøs
Dansk Beton i DI Dansk Byggeri hilser regeringens strategi for bæredygtigt byggeri velkommen, men efterlyser ambitiøse, konkrete krav.
Det er glædeligt at se, at regeringen har lænet sig op af de anbefalinger, som kom fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren i marts 2020, lyder det fra Dansk Beton, branchesammenslutningen af danske betonvirksomheder. Men branchen påpeger dog, at man – selvom flere af forslagene er i tråd med de initiativer, der arbejdes med i betonindustrien i Danmark – gerne havde set en endnu mere ambitiøs og konkret strategi i forhold til, hvornår der vil blive stillet krav til hvad.
Hvorfor først krav i 2027?
I den nye strategi foreslår regeringen at indføre grænseværdikrav i 2027, dvs. tre år før Danmarks ambitiøse målsætning om 70 % reduktion af CO2.
- Det er uambitiøst og for sent i forhold til det bidrag, som byggeriet skal levere i det samlede regnskab. Der er brug for at øge efterspørgslen på bæredygtige løsninger, og Dansk Beton efterlyser derfor et grænseværdikrav f.eks. gældende fra 2023, der skærpes frem mod 2030, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri.
Klar til EPD-data
Dansk Beton har på vegne af betonbranchen gennem halvandet år arbejdet med at udvikle og dokumentere branchens miljøaftryk og er nu klar til at levere produkt- og projektspecifikke EPD-data. Mange materialeproducenter får allerede nu udarbejdet EPD’er for deres produkter, og om blot 1-1½ år vil man være meget klogere på, hvordan CO2-aftrykket fra danske byggeprojekter egentlig ser ud. Derfor burde det også være muligt at sætte krav, supplerer Niels Søndergaard, som er formand for Dansk Beton og adm. direktør i DK Beton.
- Vi har brugt rigtigt mange ressourcer både i tid og penge på at kunne levere til byggebranchens stigende efterspørgsel på miljødata, derfor er det også ærgerligt, at regeringen er så fodslæbende, når det kommer til at indføre rammekrav, siger han.
Fremme bæredygtige materialer
Regeringen peger på at flere og bedre miljødata for byggematerialer skal være med til at bringe de mest bæredygtige løsninger i spil. Dansk Beton støtter regeringens fokus på det rigtige materialevalg, som en del af løsningen, men opfordrer til at lade konkurrencen og innovationen blandt byggeriets materialeproducenter afgøre, hvilke løsninger, der vælges. Så det mest bæredygtige byggeri både har høj kvalitet, er optimeret i forhold til de øvrige funktionsegenskaber og i forhold til totaløkonomi.
- Det, vi bygger i dag, skal bestå i flere hundrede år. Vi er nødt til også at tænke ressourcebesparelse, når vi snakker bæredygtig byggeri, siger Dorthe Mathiesen.
- Når vi vælger byggematerialer til vores bygninger og anlæg, skal det ikke kun give en CO2-besparelse i opførelsesfasen, men også sikre, at det byggeri, vi efterlader til de næste generationer, består og viser, at vi var en generation, der tog ansvar for klima og ressourcer, slutter Dorthe Mathiesen.
Læs mere: www.baeredygtigbeton.dk og www.danskbeton.dk
Kontakter
Kontakt:
Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri: dma@di.dk / 2040 9446
Niels Søndergaard, formand for Dansk Beton og CEO i DK Beton: nsp@dkbeton.dk
Information om DI - Dansk Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Reglerne for kontrol og kvalitetssikring af beton og betonbyggerier er fuldt ud betryggende17.12.2020 13:57:51 CET | Pressemeddelelse
Sagen om den dårlige betonkvalitet i Njals Tårn giver ikke anledning til at ændre praksis for, hvordan kvalitetssikring af beton og betonarbejde på byggepladsen gennemføres, mener DI Dansk Byggeri og Dansk Beton. Gældende regelsæt og standarder for beton og betonarbejdet på byggepladsen er tilstrækkelige, hvis de vel at mærke følges, til at sikre en tilstrækkelig god kvalitet af betonbyggeri.
Lokale virksomheder roser Esbjerg Kommunes indsats for kvalificeret arbejdskraft2.12.2020 10:56:28 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune sætter nu ind med flere muskler i kampen for at sikre mere kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder, og den beslutning vækker glæde hos DI Dansk Byggeri.
Erfaren direktør skal lede national bygge- og anlægsklynge27.11.2020 08:49:23 CET | Pressemeddelelse
Forretningschef for den regionale klynge BYG FYN skal efter nytår stå i spidsen for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg.
Lokale virksomheder roser Skanderborg Kommunes grønne ambitioner20.11.2020 09:08:21 CET | Pressemeddelelse
I Skanderborg skal kommunens bygninger energirenoveres, og både byggejord og byggematerialer genbruges. De lokale håndværksvirksomheder glæder sig over kommunens fokus på genbrug og energirigtige bygninger men efterlyser, at kommunen gør en større indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
LYTT Architecture vinder Brolæggerprisen 202019.11.2020 11:06:59 CET | Pressemeddelelse
Årets Brolæggerpris går til LYTT Architecture for en særlig evne til at anvende traditionel brolægning i projektering af byrum. Prisen blev overrakt af Brolæggerlaugets oldermand tirsdag den 17. november på Amalienborg Slotsplads.
Holdet er sat: Tunge profiler udpeget som bestyrelse for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg12.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg blev udpeget den 9. november, og det bliver en række fremtrædende profiler, som kommer til at støbe fundamentet for den nye erhvervsklynge. Martin Manthorpe, direktør for strategi, forretningsudvikling og public Affairs i NCC Building Danmark, blev udpeget som formand.