Regeringen vil undersøge muligheden for at indføre forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige
21.8.2021 06:58:25 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding kommer blandt andet som opfølgning på en ny undersøgelse, der tyder på, at omvendelsesterapi finder sted under visse former i Danmark, og at unge er særligt udsat for omvendelsesterapi.
Der har løbende været debat i Danmark og internationalt om omvendelsesterapi, hvor homo- og biseksuelle og transpersoner bliver forsøgt ”omvendt” eller ”kurereret”.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Mindreårige skal ikke udsættes for forsøg på at omvende eller kurere deres seksualitet eller kønsidentitet. En ny undersøgelse peger desværre på, at den håbløse og forældede tankegang om omvendelsesterapi finder sted i Danmark. Og at dem, der udsættes for det, har øget risiko for blandt andet ensomhed og selvmordstanker.
- Ingen skal omvendes fra deres seksualitet eller kønsidentitet, og det sender vi nu et helt klart og tydeligt signal om. Vi skylder de børn og unge, der oplever omvendelsesterapi, at reagere. Derfor handler vi nu.
Undersøgelsen ”Omvendelsesterapi: Viden om udbredelse og karakter i Danmark – Med blik til udlandet” er udarbejdet af Als Research på baggrund af data fra undersøgelser fra henholdsvis 2015 og 2020.
Undersøgelsen indikerer blandt andet, at:
- 8 pct. af LGBT-personer i Danmark har oplevet, at personer i deres omgangskreds har forsøgt at ”omvende” dem fra deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
- 3 pct. af LGBT-personer i Danmark har oplevet, at deres familie – på et eller flere tidspunkter i deres liv – har forsøgt at ”helbrede” dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, enten ved hjælp af en læge, en psykolog/psykiater, en religiøs vejleder, en slægtning eller ven af familien, gennem brug af religiøse/åndelige ritualer eller på andre måder.
- Det er uvist, hvor stor en andel af de ovennævnte oplevelser blandt LGBT-personer i Danmark, der kan beskrives som decideret ”omvendelsesterapi”. Ikke desto mindre indikerer de samlede data tydeligt, at ”omvendelsesterapi” i bred forstand finder sted under visse former i Danmark, herunder især udøvet af familiemedlemmer og af andre personer i LGBT-personers umiddelbare omgangskreds.
- Særligt yngre LGBT-personer under 30 år oplever at blive udsat for forsøg på ”omvendelse” og ”helbredelse”. Andre særligt udsatte er fx transpersoner, LGBT-personer med minoritetsetnisk og/eller muslimsk baggrund, LGBT-personer fra familier med meget religiøst praktiserende forældre samt forældre, for hvem ære og/eller religion har stor betydning for deres syn på LGBT.
- Oplevelser med ”omvendelsesforsøg” og lignende er forbundet med signifikant og alvorligt forhøjet risiko for psykisk mistrivsel, ensomhed, selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt LGBT-personer i Danmark.
Kontakt:
Pressevagten
Telefon: 51 23 28 30
Nøgleord
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Regeringen hæver ydelsen og styrker retten til tidlig pension - allerede fra 1. januar 202712.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen til tidlig pension forhøjes med 3.095 kr. om måneden, og tusindvis får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet allerede fra årsskiftet.
Folketinget vedtager nyt id-kort, der skal sætte en stopper for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 13:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte på større byggepladser skal fremover bære id-kort. Det vil gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis og bekæmpe ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
Ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler 4 tiltag, der skal stoppe ulykker med fald fra taget31.8.2026 09:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker har udgivet sin anden rapport, som denne gang kommer med anbefalinger til forebyggelse af ulykker ved fald fra højden ved tagarbejde i byggebranchen.
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
