Regeringen vil forbyde problematisk kemi i forbrugerprodukter
De kan findes i puslepuden, i regnjakken og i lænestolen: Problematiske kemikalier der kan være allergi- og kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og svære at nedbryde i naturen.
Som EU-reglerne er i dag er problematiske kemikalier tilladte i visse forbrugerprodukter, så længe de ikke udgør en risiko for os forbrugere, men miljøminister Lea Wermelin vil kæmpe for, at denne type kemikalier bliver forbudte i så vid udstrækning som muligt.
Lea Wermelin lægger i de politiske forhandlinger op til, at man med den nye kemiindsats bruger kræfter på at gøre EU’s kemikaliestrategi til nye fælles EU-regler, så kemikalier, der kan ændre arveanlæg, kan gøre det svært at få børn, kan være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende eller skade naturen, automatisk bliver forbudte.
”Der skal ikke være skadelige kemikalier i de ting, som vi omgiver os med og bruger flere gange om dagen. Det skal være trygt at være forbruger i almindelighed og være gravid eller barn i særdeleshed. Danmark har førertrøjen på internationalt på kemiområdet, og EU’s nye kemikaliestrategi har mange ambitiøse, danske aftryk. Så jeg håber, at Folketingets partier vil være med til, at den kommende kemiindsats bruger kræfter på at arbejde for, at EU-strategien bliver til virkelighed,” siger miljøminister Lea Wermelin.
Som en del af de nye EU-regler på kemiområdet arbejder Lea Wermelin for et EU-forbud mod fluorstoffer kendt som PFAS. Derudover er det forslaget, at pengene også bruges til forbrugerinformation, forskning og kontrol med kemikalier.
Insektbekæmpere skal uddannes
For første gang skal der forhandles en aftale på biocidområdet som en del af forhandlingerne. Biocider er kemiske produkter, der bruges til at bekæmpe uønskede organismer og de findes mange steder i vores dagligdag. Fx er håndsprit, træbeskyttelse og produkter mod skadedyr alle biocider.
Miljøminister, Lea Wermelin, går til forhandlingerne med et forslag om en såkaldt autorisationsordning for professionelle insektbekæmpere – ligesom der findes for for eksempel rottebekæmpere.
”Når man lukker en insektbekæmper ind i sit private hjem eller sin have for at sprøjte med biocider, så har man brug for at vide, at vedkommende har fuldstændig styr på, hvad han eller hun laver. Biocider er nødvendige, hvis man fx skal have has på myrer, væggelus eller hvepse, men de skal anvendes med omhu, så de ikke skader vores helbred eller vores natur. Derfor mener jeg, det er oplagt, at vi sikrer, at insektbekæmpere er ordentligt klædt på til opgaven, og det har også været et ønske fra branchen selv, siger Lea Wermelin.
Miljøministeren har afholdt workshop med interessenter og ordførere og i dag løber sættemødet af stablen. Herefter følger de politiske forhandlinger.
Kontakter
Lisa Ioannou, pressekonsulent, Miljøministeriet, mail: liryi@mim.dk, tlf.: 2477 1226
Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmark sætter kursen for en grøn miljø- og klimapolitik i EU på ministermøde11.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et stærkere og klimaneutralt EU, en tur i Store Vildmose til fremvisning af den grønne trepartsaftale i praksis og en vigtig debat om de kommende forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. Det var på programmet til det netop afsluttede uformelle ministermøde for EU's miljø- og klimaministre.
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum