Erhvervsministeriet

Regeringen styrker indsatsen for at øge it-sikkerhed i små og mellemstore virksomheder

Del
Med den Nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed styrker regeringen indsatsen for at understøtte it-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder som del af et samlet stærkt dansk cyberforsvar.

Regeringen sætter med den nye Nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fokus på at styrke indsatsen for it-sikkerhed i små og mellemstore danske virksomheder på flere fronter.


Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi indeholder et væsentligt løft af it-sikkerheden i erhvervslivet generelt og i de samfundskritiske sektorer. Cybertrusler kan ramme både virksomheder og borgere. Rigtig mange både danskere og danske små og mellemstore virksomheder mangler viden om, hvordan de bedst beskytter deres data og it-systemer. De skal have hjælp i kampen mod it-kriminalitet og hackerangreb. Regeringen laver derfor også en ny informationsportal, hvor både virksomheder og borgere kan få nem adgang til viden om aktuelle trusler og målrettede værktøjer til at løfte sikkerheden.”


Det er regeringens ambition, at Danmark skal være en digital frontløber. Fortsat digital vækst forudsætter dog, at der er tillid til sikkerheden i digitale løsninger. En ny undersøgelse peger på, at 39 procent af de danske små og mellemstore virksomheder ikke har en tilstrækkelig balance mellem deres it-sikkerhedsniveau og deres risikoprofil. Den peger også på, at viden hos ledelsen og medarbejdere om it-sikkerhed har stor betydning for virksomhedernes it-sikkerhedsniveau.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Utilstrækkelig cyber- og informationssikkerhed kan være en akilleshæl i et digitaliseret samfund som det danske. Derfor skal vi naturligvis også have et niveau af cyber- og informationssikkerhed, der matcher vores digitaliseringsgrad. Det kræver dialog og samarbejde. Regeringen etablerer således også et nyt erhvervspartnerskab mellem erhvervslivet og myndighederne, som skal give et væsentligt løft af it-sikkerheden hos navnlig de små og mellemstore virksomheder.”

Erhvervspartnerskabet er en del af flere initiativer i regeringens nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som spiller sammen med forsvarsforliget og regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst, som skal styrke IT- og cybersikkerheden generelt i Danmark.

Regeringens Nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi lanceres ved pressemøde i Finansministeriet 15. maj 2018 kl. 11.30. 

Nøgleord

Kontakter

Erhvervsministeriet: Presserådgiver Jesper Ingemann, tlf. 91 39 94 14, jesing@em.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye