Regeringen og arbejdsmarkedets parter forlænger ordning om dele-job
27.11.2020 09:26:18 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Arbejdsfordelingsordning, som gør det muligt for virksomheder at undgå fyringer ved at fordele arbejdet mellem medarbejderne, bliver forlænget, så private virksomheder kan anvende den i alle 12 måneder i 2021 – uanset om de har benyttet ordningen i 2020.
Der er i øjeblikket mere end 7.000 personer på ordningen, som siden september har fungeret som afløser for hjælpepakkerne fra foråret. Med ordningen kan virksomheder, som på grund af udbruddet af corona-virus fortsat er udfordret, benytte sig af arbejdsfordeling. Medarbejderne deler på den måde det arbejde, der er, og i den resterende tid uddanner de sig eller er hjemme på dagpenge.
Udover forlængelsen bliver ordningen nu mere fleksibel, så arbejdsmarkedets parter kan aftale, at virksomhederne på deres overenskomstområde får mulighed for at nedsætte arbejdstiden med helt op til 80 procent frem for de nuværende 50 procent. Det bliver også muligt under visse betingelser at indkalde afløsere til pludseligt opstået medarbejde, hvilket især har været et ønske fra hotel- og restaurationsbranchen. Desuden bliver reglerne om ordningen mere enkle at administrere for a-kasserne.
Medarbejdere i ordningen kan modtage en forhøjet dagpengesats og trækker ikke på deres to-årige dagpengeret, mens de er i ordningen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
- Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen har taget ansvar for en aftale, der skaber tryghed og en mulig vej gennem corona-krisen. Der er bred opbakning til at fortsætte ordningen, og vi er også enige om at justere den på baggrund af de tilbagemeldinger, vi har fået fra blandt andet hotel- og restaurationsbranchen. Det her er en vigtig aftale, som også fremover kommer til at redde arbejdspladser og skabe tryghed for virksomhederne.
Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:
- Arbejdsfordeling er et godt og allerede brugt værktøj for virksomheder, som oplever midlertidig nedgang i produktionen som følge af corona-krisen. Derfor er vi tilfredse med, at vi nu forlænger ordningen, så virksomheder i 2021 kan sende medarbejdere på arbejdsfordeling i op til 12 måneder. På den måde holder vi hånden under danske arbejdspladser og hjælper udsatte brancher gennem pandemien. Der bliver åbnet for at gøre ordningen mere fleksibel, så virksomheder, der er særlig hårdt ramt, også kan bruge den.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
- Mere end 7.000 lønmodtagere gør brug af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, og det viser, at ordningen bidrager til at skabe større tryghed blandt mange privatansatte. Jeg er derfor meget tilfreds med, at det er lykkedes arbejdsmarkedets parter og regeringen at enes om en forlængelse af ordningen om arbejdsfordeling.
Læs aftalen her.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
