Hvert år køber den offentlige sektor varer og tjenesteydelser for 380 milliarder kroner – det svarer til ca. 10 Storebæltsbroer i 2022-priser. En del af de mange skattekroner havner hos firmaer, der underbyder danske løn- og arbejdsvilkår eller ligefrem har en kriminel baggrund – ofte udenlandske firmaer.

Fagbevægelsens Hovedorganisation hilste det derfor varmt velkomment, at regeringen ville revidere udbudsloven. Desværre er den lov, der torsdag blev vedtaget i Folketinget, en tynd kop te, konstaterer formanden for FH, Lizette Risgaard.

”Regeringen og de øvrige partier bag loven har her haft en historisk mulighed for at gøre op med, at det offentlige Danmark giver kæmpe ordrer til firmaer, der blæser på normer og regler på det danske arbejdsmarked - det er direkte unfair overfor de ordentlige virksomheder. I stedet for at tage arbejdshandskerne på, skal der nu gå gruppearbejde i den,” siger hun med henvisning til den arbejdsgruppe om emnet, der er en del af loven.

Danskerne bakker op

Lizette Risgaard peger eksempelvis på, at fagbevægelsens vigtigste forslag om en styrket kontrolindsats ikke er med. I dag er det sådan, at kun 40 procent af kommunerne har afsat penge til at holde øje med, om virksomhederne overholder arbejdsklausuler. Og det bliver ikke ændret med den nye udbudslov.

”Det er et kæmpe problem, at kontrolindsatsen ikke bliver prioriteret. Når der ikke er nogen kontrol, kan de lyssky firmaer jo i ro og mag fortsætte med at bryde klausulerne uden frygt for at blive opdaget. Og på den måde kan de underbyde de ordentlige virksomheder,” siger Lizette Risgaard.

Regeringen handler også i strid med befolkningens ønsker, når den ikke tager et seriøst opgør med de løndumpende virksomheder. I en nylig meningsmåling, som Epinion har lavet for FH, er det kun 17 procent, der mener, at danske politikere gør nok for at sikre, at udenlandske virksomheder lever op til reglerne. Og hele 62 procent ønsker specifikt mere kontrol med virksomhederne.

”Befolkningens bekymring er jo reel, for virkeligheden er, at vi ser en lang række sager, hvor udenlandske firmaer ikke lever op til spillereglerne på det danske arbejdsmarked,” siger Lizette Risgaard.

Ordentlige virksomheder vælges fra på forkert grundlag

Eksemplerne på, hvor galt det kan gå med en slap udbudslov, er mange og opsigtsvækkende. Dokumentfalsk, krav om, at medarbejdere skulle betale løn tilbage under bordet, trusler og chikane mod fagligt aktive er alle eksempler som er set på nogle af de helt store offentlige byggerier såsom det nye universitetshospital i Odense og den nye Storstrømsbro.

Også på byggeriet af metroen i København og letbanerne i Aarhus og Odense blev der afsløret snyd med arbejdsklausulerne, løndumping og trusler mod vidner.

Rengøring, pleje, vagtområdet og madudbringning er også områder, der har været plaget af problemer, med Nemlig.com som det mest omtalte eksempel.

En bedre offentlig udbudslov med krav om arbejdsklausuler i alle offentlige udbud og med krav om systematisk kontrol ville kunne have sparet os for mange af skandalehistorierne.

”Firmaer byder sig til med kunstigt lave priser og vinder udbud foran gode, ordentlige virksomheder, fordi udbudsloven er for slap. Det er et åbent sår, og det er ikke nok at sætte plaster på, men det er nu det, Folketinget har besluttet at gøre,” siger Lizette Risgaard.

Enkelte lyspunkter

FH kvitterer naturligvis for de ændringsforslag, regeringen har taget til sig.

Det drejer sig særligt om kravet om lærlingeklausuler, hvor regeringen er kommet FH delvist i møde, om end kravet stadig er for uklart. Og at staten nu kan få lov at hjælpe kommuner og regioner med at kontrollere arbejdsklausuler.

Men samlet set er resultatet skuffende, konkluderer Lizette Risgaard.

”Det her handler om vores skattekroner, og det er ikke i orden, at de ender i lommen på kyniske udenlandske selskaber, der underbetaler deres medarbejdere.”