Regeringen afholder Digitalt Topmøde i marts 2019
Regeringen afholder den 14. marts 2019 Digitalt Topmøde for første gang.
Regeringen har taget vigtige skridt mod en ansvarlig, digital fremtid med Strategi for Danmarks digitale vækst fra januar 2018, reformudspillet ”Digital service i verdensklasse” og gennem løbende drøftelser i Disruptionrådet. Men det kræver et vedvarende fokus at være på forkant med den digitale udvikling.
Derfor afholdes Digitalt Topmøde 2019. Statsministeren og en lang række ministre går sammen med førende erhvervsledere, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra undervisnings- og forskningsverdenen om at lægge sporene for Danmarks digitale fremtid.
På topmødet vil der være fokus på bl.a. dataetik, kunstig intelligens, ændrede behov på arbejdsmarkedet, undervisning, uddannelse, forskning og øvrige rammevilkår for dansk erhvervsliv.
Det er regeringens vision, at digitaliseringen skal komme alle danskere til gavn – gennem færre nedslidende jobs, et bedre sundhedsvæsen, flere miljø- og klimavenlige løsninger, og gennem gode og vellønnede job.
SAMMEN OM EN ANSVARLIG, DIGITAL FREMTID FOR DANMARK
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”På topmødet skal regeringen sammen med erhvervslivet drøfte, hvordan vi bedst tager de næste skridt i Danmarks digitale omstilling. Danmark skal være med helt fremme på anvendelsen af digitale løsninger, så vi også i fremtiden kan have konkurrencedygtige virksomheder og høj velstand. Jeg ser frem til en god og produktiv dag sammen med dansk erhvervsliv.”
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers:
”Nye teknologier som kunstig intelligens kan hjælpe os til at skabe et bedre samfund ved at løse en lang række konkrete udfordringer. Hvis vi vel at mærke former teknologien efter vores værdier, og vi husker de etiske overvejelser. Fremtidens løsninger skal være gennemskuelige og transparente, så vi stadig har tillid til systemerne. Det glæder jeg mig til at tale med virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og forskere om.”
Undervisningsminister Merete Risager:
”De fleste er enige om, at der er et stort potentiale i teknologi, men teknologi uden omtanke rykker ikke noget. På samme måde bliver børn og unge ikke kloge på teknologi og digitalisering af at løse opgaver på en iPad. Derfor har vi sat gang i et forsøgsprogram om teknologiforståelse i folkeskolen, hvor der blandt andet er fokus på, at eleverne skal lære, hvad der for eksempel ligger bag de programmer, apps og spil, som de bruger. I arbejdet med teknologiforståelse lytter og inddrager vi de klogeste hoveder, og jeg ser frem til også at få rig mulighed til at gøre det på topmødet.”
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen:
”Det er vigtigt, at regeringen understøtter, at Danmark er klædt godt på til de udfordringer og muligheder, den teknologiske og digitale udvikling giver os. Det har vi løbende drøftet i Disruptionrådet, og jeg ser frem til at drøfte vores resultater derfra med deltagerne på det digitale topmøde. Ligesom jeg ser frem til at få nye indspark fra de organisationer og virksomheder, der har fingeren på pulsen.”
Udenrigsminister Anders Samuelsen:
”Med sin høje grad af digitalisering har Danmark et godt grundlag for at gå forrest – og med TechPlomacy-initiativet investerer vi i en tæt dialog med både den globale tech-industri og andre lande og organisationer for at sætte klare danske fingeraftryk på en dagsorden, der kun vil fylde mere og mere i de kommende år. Jeg glæder mig derfor til at drøfte, hvordan vi udnytter Danmarks ’first mover’-rolle på dette område.”
Innovationsminister Sophie Løhde:
”Digitalisering og nye teknologier som kunstig intelligens har et stort potentiale og kan bl.a. hjælpe os til at give borgerne en bedre service og gøre den offentlige sektor mere effektiv. Det er også baggrunden for, at vi tidligere i år har præsenteret en digitaliseringsreform, som bl.a. skal være med til at videreudvikle den offentlige digitale service til gavn for borgere og virksomheder. Og at vi har sat os et ambitiøst mål om, at Danmark skal være førende inden for kunstig intelligens i 2025.”
Digitalt Topmøde 2019 bliver afholdt torsdag den 14. marts 2019 i København. Personlige invitationer til topmødet er udsendt.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervsministeriet Jesper Ingemann, tlf. 9139 9414, jesing@em.dk
Uddannelses- og forskningsministeriet Jakob Sejr Teichert, tlf. 7231 9503, jte@ufm.dk
Undervisningsministeriet Nynne Bisbjerg Himmelstrup, tlf. 6188 4725, Nynne.Bisbjerg.Himmelstrup@uvm.dk
Beskæftigelsesministeriet Jens Jacob Lerche, tlf. 5123 2830, jjl@bm.dk
Udenrigsministeriet Kasper Thams Olsen, tlf. 6197 9031,kasols@um.dk
Finansministeriet Signe Dalgas Damgaard, tlf. 2526 2762, sidda@fm.dk
Billeder
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum