Reformudspil: En buket med meget få torne
7.9.2021 10:32:10 CEST | FOA | Pressemeddelelse

”Overordnet vil jeg kalde regeringens reformpakke en buket roser med meget få torne. Det er en ordentlig omgang, som vi nu skal nærlæse, men jeg er rigtig glad. Også fordi udspillet samlet har den rigtige retning,” siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.
Hun nævner som eksempel den rigtige retning i forslaget om at afskaffe den gensidige forsørgerpligt, så det faktisk kan betale sig for ægtefæller til førtids- og seniorpensionister at arbejde uden at deres mand eller kone trækkes i ydelse.
”Det er et klart eksempel på, at man godt kan øge incitamentet til at arbejde, samtidig med, at man forbedrer forholdene for borgere med en klemt økonomi,” mener Mona Striib.
Som reformpakkens måske væsentligste forbedring fremhæver FOA, at regeringen vil øge dagpengene i de første måneders arbejdsløshed.
”Det er fantastisk at se efter mange år, hvor det kun er gået den forkerte vej med dagpengenes dækning. Det er rigtig godt for FOAs medlemmer, som vi ved, for langt største delens vedkommende, er i arbejde igen indenfor 3 måneder,” siger Mona Striib.
Som en af tornene i regeringens udspil nævner Mona Striib, at regeringen vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede.
”Det er en forringelse for den gruppe, og det er ikke, hvad vi har brug for i dagpengesystemet. Når jeg ser på FOAs medlemmer, ser det ud til, at det ikke vil ramme så hårdt hos os, fordi så mange af dem faktisk arbejder under uddannelse, men det er en af de ting, vi skal se nærmere på”, siger Mona Striib.
For FOA er det også vigtigt, at regeringen vil gøre ordningen med mulighed for 110 % dagpenge til ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse permanent. Det såkaldte uddannelsesløft.
”Det er godt for den enkelte, at de kan få sig en tidssvarende uddannelse, uden at det smadrer den enkeltes økonomi, og samtidig kan det hjælpe med at tiltrække arbejdskraft til områder, som mangler hænder, blandt andet social- og sundhedsassistent-uddannelsen,” siger forbundssekretær i FOA Helena Mikkelsen.
Regeringen vil også indføre en såkaldt 37-timers arbejdspligt for borgere med integrationsbehov, her lægger Helena Mikkelsen vægt på, at forslaget bør have et klart sprogelement.
”Arbejdspligt bør hænge sammen med sprogundervisning. Selvfølgelig kombineret med arbejde også. Men vi skal kunne kommunikere med hinanden på en arbejdsplads. Sprog en forudsætning for en bedre integration. Ikke kun på arbejdspladsen, men også ude i samfundet. I det hele taget er uddannelse en forudsætning for at få alle i arbejde”.
FOA fremhæver, at der også er gode visioner i udspillet for, hvordan vi kan komme godt i gang med klimaudfordringerne og den grønne omstilling, der allerede er i gang.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

