Red Barnet tilbyder ny indsats til unge med seksuelle tanker om børn
2.12.2021 06:05:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
Kan man være pædofil, når man er 15 år? Hvem kan jeg tale fortroligt med om mine problemer? Kan jeg stoppe mine seksuelle tanker om børn?
Spørgsmål som disse kan unge fra i dag få svar på ved at besøge Red Barnets oplysningssite med navnet CTRL. Med den nye forebyggende indsats tager børnerettighedsorganisationen endnu et skridt for at styrke beskyttelsen af børn og forebygge seksuelle overgreb mod dem.
Indtil nu har unge med seksuelle tanker om børn ingen steder haft at søge hen på internettet for at få anonyme råd og specialiseret hjælp. Studier tyder ellers på, at det allerede er i puberteten, at personer med pædofil seksualitet udvikler seksuelle tanker om børn – uden at disse tanker nødvendigvis fører til handlinger. Derfor har Red Barnet gennem længere tid set en mulighed for at forebygge seksuelle overgreb mod børn gennem et specialiseret og anonymt tilbud til unge, der har seksuelle tanker om børn.
Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, glæder sig over, at det tilbud nu findes.
– Som samfund skal vi blive langt bedre til at sætte ind, før der sker overgreb på børn. Vi skal forebygge, at tanker fører til handlinger, og at børn lider skade. Første skridt er at bryde tabuet og turde tale om pædofili og seksuelle overgreb på børn. Også med de unge, der har seksuelle tanker om børn. Vi skal hjælpe de unge, så de ikke ender med at gøre børn fortræd. Derfor har vi store forventninger til vores nye indsats, siger Janne Tynell.
Hjemmeside med anonym test og oplysning
Det nye oplysningssite henvender sig til unge i alderen 12 til 18 år, der har seksuelle tanker om børn. På sitet er der blandt andet mulighed for at tage en indledende test for at få hjælp til at vurdere, hvorvidt ens tanker er bekymrende og problematiske. Der er også gode råd til at håndtere tankerne og nyttig viden om fx at opsøge rådgivning og behandling.
Tilbuddet er udviklet af Red Barnet i samarbejde med myndigheder og behandlingsinstanser. Desuden har Red Barnet et ph.d.-samarbejde med Aarhus Universitet tilknyttet projektet.
Ifølge Per Frederiksen, der er psykolog i Red Barnet og projektleder for CTRL, er det afgørende, at der nu findes et lettilgængeligt og anonymt tilbud til unge.
– Vi ved, at unge med seksuelle tanker om børn ofte er dybt frustrerede og også bange for sig selv. Internettet er et naturligt sted for dem at søge tilflugt, og her er der desværre en fare for, at de ender på fora, hvor voksne udøvende pædofile fx står klar til at bilde dem ind, at børn ikke tager skade af seksuelle overgreb. Vi bliver nødt til at give de unge et alternativ til internettets mørkeste kroge, hvis vi vil forebygge flere overgreb mod børn, siger Per Frederiksen.
Akut behov for anonym rådgivning
Ifølge Red Barnet er der behov for en ny strategi for at beskytte børn endnu bedre. Den skal ikke kun fokusere på behandling, når overgreb har fundet sted, men i langt højere grad forebygge seksuelle overgreb. Fx er der et akut behov for, at unge med seksuelle tanker om børn kan få anonym rådgivning. Og desuden er det vigtigt, at der er tilbud om anonym behandling til dem.
Ifølge Per Frederiksen er vi langt fra i mål, selvom det nye oplysningssite nu er lanceret.
– Vores tilbud er et skridt i den rigtige retning. Men der er brug for, at der også politisk prioriteres midler til egentlig anonym rådgivning og behandling – også for unge. Det skal være muligt at få professionel hjælp, uden at det står åbent i en lægejournal, for det afskrækker mange fra at søge hjælp. Og vi skal hjælpe flere især unge med seksuelle tanker om børn – simpelthen for at beskytte børnene, siger Per Frederiksen.
Sammen med lanceringen af oplysningssitet CTRL skyder Red Barnet også i dag en kampagne i gang, der skal sikre, at unge med seksuelle tanker om børn bliver opmærksomme på, at det nye tilbud findes.
Det anslås, at mindst 1 procent af mænd er tiltrukket af præpubertære børn. Der findes meget lidt viden om, hvor mange kvinder der har seksuelle tanker om børn.
FAKTA: Hvad er CTRL?
• CTRL er et specialiseret, lettilgængeligt og anonymt tilbud, som tilbyder en tidlig hjælp og støtte til unge, der føler – eller mistænker at de føler – en seksuel tiltrækning til børn.
• CTRL skal gøre det muligt for unge med seksuelle tanker om børn at tage kontrollen over deres tanker og ikke begå overgreb på børn.
• CTRL er udarbejdet af Red Barnet i samarbejde med Sexologisk Klinik, Januscentret, Børnehusene og Rigspolitiet.
• Projektet er støttet af Justitsministeriet, EU og Socialstyrelsen.
• Red Barnet har desuden et forskningssamarbejde med Aarhus Universitet om personer med seksuelle tanker om børn. Det har også bidraget med viden ind i indsatsen.
• Læs mere på: www.redbarnet.dk/ctrl
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Nye Småbørnsklubber skal give flere familier en tryg start17.9.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Lauritzen Fonden har igen valgt at støtte Red Barnets Småbørnsklubber. Her kan børnefamilier i udsatte positioner blive en del af et stærkt fællesskab, mens forældrene får viden, hjælp og støtte til rollen som småbørnsforældre. Erfaringer viser, at Småbørnsklubberne har en positiv betydning for børnenes trivsel og tilbyder forældrene et fællesskab med andre familier.
Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et øget fokus på bagsiden af børns onlineliv kommer lige så mange børn og unge galt af sted som for to år siden. To ud af tre 9-17-årige har oplevet en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet og TrygFonden. For første gang giver undersøgelsen også et indblik i børn og unges brug af AI-chatbots og 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år.
I dag samler omkring 8.000 danskere ind til udsatte børn i hele verden6.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sult og klimakatastrofer er en del af alt for mange børns hverdag verden over. De kommende måneders kraftige El Niño kan forværre situationen yderligere for de familier, der i forvejen er mest udsatte. Derfor går tusindvis af frivillige på gaden i dag, søndag den 6. september, for at samle ind til Red Barnets årlige landsindsamling. Der er et stort behov for livsvigtig nødhjælp, nærende mad, skolegang og beskyttelse af de mest udsatte og sårbare børn.
Red Barnet slår alarm: Millioner af børn sulter i Afghanistan, mens hjælpen svinder ind15.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i nødhjælp og udviklingsbistand har tvunget hundredvis af sundhedsklinikker til at lukke i Afghanistan. Samtidig stiger antallet af børn med akut underernæring. FN forventer, at 3,7 millioner børn under fem år vil lide af akut underernæring i 2026.
Red Barnet og Arla Fonden giver udsatte familier en sommer fyldt med madglæde og smag for fællesskab15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla Fonden giver Red Barnets frivillige mulighed for at tilbyde børn og familier lejre med fokus på at opleve, lære og lave sund mad sammen i sommerferien. Lejrene skal være med til at øge madglæden hos udsatte familier og inspirere til gode og sunde madvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum