Red Barnet slår alarm: Millioner af børn sulter i Afghanistan, mens hjælpen svinder ind

15.8.2026 07:30:00 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse

Del

Nedskæringer i nødhjælp og udviklingsbistand har tvunget hundredvis af sundhedsklinikker til at lukke i Afghanistan. Samtidig stiger antallet af børn med akut underernæring. FN forventer, at 3,7 millioner børn under fem år vil lide af akut underernæring i 2026.

Fem år efter at Taliban kom til magten, står millioner af afghanske børn over for en alvorlig sultkrise. FN forventer, at 3,7 millioner børn vil lide af akut underernæring i 2026, mens international støtte til landet er faldet markant. Konsekvensen er, at flere børn sulter, samtidig med at adgangen til sundhedsbehandling forsvinder. 
 
– Vi ved, hvad Afghanistans 22 millioner børn har brug for. Vi ved, hvad der virker for at bryde de stadigt voksende kriser, der vender op og ned på deres liv. Men desværre ser vi, at livsvigtige humanitære programmer er truet af en massiv mangel på finansiering, og at fraværet af langsigtet udviklingsbistand har store konsekvenser for børn i Afghanistan, siger Ashish Damle, landechef for Red Barnet i Afghanistan. 

I omkring to ud af tre provinser er situationen værre end for et år siden. Red Barnet advarer om, at de voldsomme nedskæringer i nødhjælp vil få livstruende konsekvenser for landets mest udsatte børn. 

I alt er den humanitære støtte til Afghanistan faldet med næsten 70 procent på fire år, fra 3,3 milliarder dollar i 2022 til 1 milliard dollar i 2025. Og mere end halvvejs gennem 2026 er der kun doneret 438 millioner dollars, hvilket dækker omkring en fjerdedel af det samlede behov. Det er dybt kritisk i et land som Afghanistan, hvor store dele af befolkningen kæmper for at få mad på bordet 
 
Befolkningstilvækst og omfattende klimakonsekvenser 
Samtidig har Afghanistan de seneste år kæmpet med omfattende tørker og store konsekvenser af klimaforandringerne. Jordskælv og oversvømmelser har udfordret store dele af befolkningen, og samtidig har landet oplevet en massiv befolkningstilvækst, efter at Pakistan og Iran har sendt mange fordrevne afghanere tilbage til Afghanistan. Omkring 6 millioner afghanere er flygtet fra de to lande siden 2023, hvilket øger presset på allerede begrænsede humanitære ressourcer.  
 
– Alvorlig sult, det enorme antal hjemvendte afghanere og omfattende intern fordrivelse som følge af naturkatastrofer, nylige konflikter og fire års tørke presser de begrænsede humanitære ressourcer til bristepunktet. Derfor må vi ikke vende blikket væk fra Afghanistan, siger Ashish Damle, 

Sundhedssektor i knæ 
De massive nedskæringer i bistand og nødhjælp har ført til, at omkring 600 sundhedsfaciliteter har måttet lukke. Det har påvirket omkring fire millioner mennesker, heraf cirka halvdelen børn. 
 
I Red Barnet har man kæmpet for at holde 14 sundhedsklinikker åbne, så børn og familier kan få livsvigtig hjælp i nogle af landets mest afsidesliggende områder, hvor der er langt til den nærmeste hjælp. Eksempelvis er Red Barnet den eneste sundhedsudbyder for 10.000 mennesker på en klinik i den nordlige del af landet. Her behandler man mere end 100 patienter hver dag, hvoraf nogle må gå i to til tre timer for at få adgang til læger, sygeplejersker og jordemødre. 

Transportmulighederne er få og dyre, og kun mange familier har ikke råd til at betale omkring 60 amerikanske dollar for at komme til hospitalet i byen. Hvis klinikken lukker, vil folk skulle gå syv timer for at få behandling. 

Sama, der er 35 år og bor sammen med sin mand og deres syv børn, fortæller, at hendes mand tjener omkring 3 dollar om dagen, og familien er afhængig af Red Barnets gratis sundhedsklinik.  

Da hendes yngste barn, Mustafa på ni måneder, blev svag og syg af underernæring, tog hun ham til klinikken, hvor han fik behandling. Samtidig fik Sama hjælp til, hvordan hun kunne tilberede næringsrig mad. Mustafas tilstand er nu stabil, og han er i bedring.  
 
For børn som Mustafa er behandlingen et spørgsmål om overlevelse, men med hjælp kan mange børn komme sig helt. Derfor er det helt afgørende, at det internationale samfund øger støtten til Afghanistan, lyder opråbet fra Red Barnet. 
 
"Det internationale samfund står nu over for et valg: Enten fortsætter man med først at reagere, når familier er presset til bristepunktet, eller også handler man nu for at beskytte børns liv, rettigheder og fremtid, siger Ashish Damle 

Red Barnet har arbejdet i Afghanistan siden 1976. Herunder gennem perioder med konflikt, fordrivelse og naturkatastrofer. Organisationen driver i dag programmer i ni provinser og samarbejder med partnere i yderligere 11 provinser. Arbejdet omfatter sundhed, ernæring, uddannelse, børnebeskyttelse, husly, vand, sanitet, hygiejne og kost og ernæring. I 2025 nåede Red Barnet ud til mere end to millioner mennesker, heraf næsten halvdelen børn. Godt og vel 5.000 børn blev behandlet for svær akut underernæring, og 1,4 millioner mennesker modtog ambulante konsultationer på organisationens klinikker.

Navnene på Sama og Mustafa er ikke deres rigtige navne. Navnene er ændret for at beskytte deres identitet.  

Nøgleord

Kontakter

Om Red Barnet

Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye