Red Barnet: Stærkt, at børnenes rettigheder er i centrum i regeringens udspil

Stor ros fra Red Barnet til regeringens udspil til Barnets lov for mange gode og vigtige forslag og initiativer, som sætter børnene og deres rettigheder i centrum.

- Det er et stærkt udspil. Regeringen sætter en fed streg under, at børn er selvstændige individer med egne rettigheder. Udspillet indeholder mange positive initiativer, hvor barnet er sat i centrum. Ikke mindst anbragte børn. Det er der i allerhøjeste grad brug for, siger generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

På plussiden roser Red Barnet blandt andet den nedsatte aldersgrænse for parts- og klageadgang til 10 år, og at det bliver obligatorisk for kommunerne at undersøge, om søskende til anbragte også har brug for hjælp.

- Vi ser desværre eksempler på sager, hvor der er tale om massivt omsorgssvigt i familier. Det ene barn bliver tvangsfjernet, mens ingen overvejer at undersøge, om barnets søskende også kunne have brug for hjælp. Vi svigter børnene, hvis vi ikke systematisk undersøger søskendes behov, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, at det er godt, at der bliver sat fokus på kommunernes håndtering af negativ social kontrol.

- Der er simpelthen brug for at kommunerne bliver bedre rustet til at hjælpe børn og unge, der udsættes for negativ social kontrol. Så det er virkelig godt, at der sættes ind her. Jeg forventer naturligvis, at der følger ressourcer med. Samtidig er det bestemt klogt at undersøge, hvorfor underretninger i mindre grad fører til handling, når der er tale om børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hvis forklaringen er berøringsangst, er det jo virkelig et svigt at børnene, siger hun.

Men børn skal kende deres rettigheder - og møde kvalificerede voksne
For Red Barnet er det dog helt afgørende, hvad der sker med rammerne omkring børnesagsbehandlingen og implementeringen ude i kommunerne.

- Det bliver helt afgørende, hvordan man ude i kommunerne får fastsat rammer for børnesagsarbejdet. Bunkerne er for store på socialrådgivernes skriveborde i dag og systemet kan skrues klogere sammen. Og så er der jo helt åbenlyst et arbejdsmiljøproblem blandt socialrådgiverne, som man er nødt til at løse. Simpelthen af hensyn til børnene. For der er alt for stor udskiftning i de voksne, som børnene møder og skal være trygge ved. Ligesom der tabes vigtig viden og erfaring, hver eneste gang en socialrådgiver skiftes ud, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- At finde løsninger på de her problemer er nu lagt i et partnerskab mellem blandt andre KL, Danske Professionshøjskoler og Dansk Socialrådgiverforening. Det er klogt. Men det betyder også, at vi jo har til gode at se løsningerne på rigtig af de problemer, der er på området omkring udsatte børn.

Hun peger også på, at det kræver, at vi sætter særligt ind for, at udsatte og anbragte børn skal kende deres rettigheder.

- Det er godt, at regeringen vil udbrede kendskabet til børns rettigheder via folkeskolen. Det ser vi frem til at bidrage til. Men vi har altså en særlig opgave med at sikre, at anbragte og udsatte børn kender og forstår deres rettigheder. Med så ambitiøst rettighedsudspil fra regeringen er det et absolut must. Det håber vi meget på, at man vil tage med til bordet i de kommende forhandlinger, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Kritik: Økonomisk straf til forældre kan skade børnene
Red Barnet finder det positivt, at der nu kommer fokus på vold i familier. Men det giver ifølge Johanne Schmidt-Nielsen ingen mening at sanktionere forældre, der udstået deres straf for vold mod deres barn.

- Der er bestemt brug mere fokus på at bekæmpe vold mod børn, men vi har meget svært ved at se, hvordan netop denne sanktion skal hjælpe barnet. Når far eller mor har udstået deres straf, bliver familien straffet yderligere ved i tre år at være underlagt økonomiske sanktioner. Det kommer jo til at gå ud over børnene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.