Red Barnet får langt flere henvendelser om blottede børn på nettet
11.2.2021 06:01:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
Et afklædt barn foran et kamera er i stigende grad årsag til, at bekymrede borgere sender en anmeldelse til Red Barnets tjeneste AnmeldDet.
I 2020 modtog organisationen 251 henvendelser om ulovlige billeder og videoer med børn, der blottede sig foran et kamera. Det er en firedobling i forhold til året før, hvor 61 henvendelser omhandlede det emne.
Materiale med såkaldt selveksponering dækker over, at børn helt eller delvist blotter deres køn eller brystområde foran et kamera og udfører en seksuel aktivitet. I de anmeldte billeder og videoer tyder det på, at børnene enten optages i det skjulte eller tvinges, lokkes eller groomes til at overskride deres egne grænser.
Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, er meget bekymret over den voldsomme stigning i antallet af henvendelser om selveksponering.
– Det er et meget groft overgreb mod et barn at manipulere eller afpresse det til at optage video eller tage intime billeder af sig selv. Børnene viser tydeligt deres ubehag i situationen, og fordi det optages og ligger på nettet, risikerer det at forfølge dem resten af deres liv. Det er et overgreb uden udløbsdato. Derfor er det så vigtigt at anmelde de ulovlige billeder og videoer, så både spredningen og overgrebet på barnet kan blive stoppet. Vi må ikke vende det blinde øje til, hvis vi støder på den slags materiale på nettet, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Stor stigning i materiale med selveksponering
Red Barnets tjeneste AnmeldDet modtog sidste år i alt 3.052 henvendelser. Næsten hver fjerde anmeldelse omhandlede ulovligt indhold med billeder og videoer af seksuelle overgreb mod børn, og i 36 procent af dem indgik der materiale med selveksponering af børn. Til sammenligning var det i 2019 kun 5 procent af henvendelserne med ulovligt indhold, der handlede om selveksponering.
Der er ikke nogen entydig forklaring på den voldsomme stigning, men Red Barnes generalsekretær ser dog en mulig sammenhæng med corona-nedlukningen, hvor mange har tilbragt mere tid alene foran skærmen.
– Seksuelle krænkere udnytter, at børn er mere online og måske mere sårbare over for krænkelser og overgreb. Mange børn har været meget alene digitalt, og vi har en kæmpe opgave med at beskytte dem bedre. Forældre skal interessere sig mere for deres børns liv på nettet. De må gerne spørge ind til, om børnene har fået nye venner online, hvem de video-chatter med, og om de ved, at et billede eller video kan findes på nettet for altid. Corona-nedlukningen har kun gjort den snak endnu vigtigere, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun understreger, at forældre og andre voksne ikke må møde børn, der for eksempel har blottet sig på nettet, med fordømmelse og formaninger. Det kan give barnet en følelse af selv at være skyld i overgrebet.
– Det er vigtigt altid at huske på, at børn er børn, og at overgreb ikke er deres ansvar. Det er altid de voksnes ansvar, siger generalsekretæren.
Ny kampagne skal beskytte børn bedre
I dag skyder Red Barnet gang i en ny kampagne, som skal øge kendskabet til AnmeldDet og muligheden for anonymt at anmelde materiale med seksuelle overgreb mod børn. Formålet er at beskytte børn bedre mod seksuelle overgreb på nettet.
Red Barnet har gennem 20 år arbejdet med at bekæmpe internettets billeder og film af seksuelle overgreb på børn. I løbet af de år har Red Barnets anmeldelsestjeneste modtaget ca. 90.000 henvendelser om potentielt ulovligt materiale.
Det ulovlige indhold sender Red Barnet videre til Rigspolitiet, Interpol og samarbejdspartnere over hele verden, så materialet kan blive fjernet og efterforsket, og så ofrene kan blive identificeret og få hjælp.
Fakta: Henvendelser om ulovlig selveksponering til AnmeldDet
2016: 38
2017: 21
2018: 65
2019: 61
2020: 251
Læs mere om Red Barnets tjeneste AnmeldDet her.
Læs mere om Red Barnets kampagne om AnmeldDet her.
3 gode råd til forældre
1. Vær åben. Det er godt, hvis barnet oplever, at han/hun altid kan komme til dig. Vær imødekommende, hvis barnet forsøger at fortælle dig om noget ubehageligt, der er sket på nettet – også hvis de synes, de har gjort noget forkert. Barnet kan være udsat for grov manipulation. Lad være med at skælde ud, men støt i stedet barnet ved, at I får løst situationen sammen.
2. Tal om privatliv. Tal med dine børn om, at folk ikke altid er dem, de udgiver sig for på nettet. Lær dem at omgås private billeder og video med respekt. Når billeder først er sendt af sted eller lagt på nettet, kan man ikke bare få dem tilbage igen. De kan gemmes, kopieres og videresendes.
3. Søg hjælp. Hvis du har mistanke om, at dit barn er udsat for seksuelle overgreb online, kan du kontakte Red Barnets rådgivning SletDet på www.redbarnet.dk/sletdet. Støder du på seksuelt overgrebsmateriale af børn på internettet, kan du anonymt anmelde det på Red Barnets tjeneste AnmeldDet på www.redbarnet.dk/anmelddet.
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Ny befolkningsundersøgelse: Stort flertal af danskerne ønsker at bevare udviklingsbistand på 0,7 procent17.3.2026 23:30:16 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Globalt Fokus viser, at 2 ud af 3 danskere bakker op om udviklingsbistanden. Danskernes støtte bør være et klart signal til landets politikere, om at vi ikke skal pille ved udviklingsbistanden, men at vi skal holde fast i de 0,7 procent af BNI.
Næsten 300.000 børn er sendt på flugt i Libanon: De klamrer sig til kæledyr og legetøj17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt er over 800.000 mennesker sendt på flugt i Libanon, siden konflikten eskalerede for over to uger siden. Mange er flygtet til nabolandet Syrien. Red Barnet opfordrer til at indstille alle angreb for at beskytte børn og civile.
Tusindvis af elever sætter i dag trivsel på skoleskemaet: Trivsel er en holdsport6.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På 265 skoler landet over samarbejder elever, lærere og pædagoger i dag om børns trivsel. De mange skoler samarbejder med Red Barnet i forbindelse med Trivselsdagen for at styrke trivslen og fællesskabet både i klassen og på skolerne.
Ny undersøgelse: Børns digitale liv accelererer fra niårsalderen24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med deres første smartphone ændrer børns digitale liv sig markant. Det viser en repræsentativ undersøgelse af seks- til tiåriges brug af skærme foretaget af VIVE for Red Barnet. Gennemsnitsalderen for børns egen første tablet er 5,2 år og 8,1 år for den første smartphone, viser analysen.
Red Barnet: Børn i Ukraine er ængstelige og bange efter tusinder af timer med alarmer i forbindelse med luftangreb23.2.2026 21:55:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste fire år har børn i Ukraine i gennemsnit oplevet, hvad der svarer til næsten et halvt år med uafbrudte alarmer i forbindelse med luftangreb. Den konstante frygt sætter dybe spor hos tusindvis af børn i Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum