Rapport: Mere uddannelse kan øge BNP med op imod 105 milliarder kroner
ARBEJDSMARKED
Det danske arbejdsmarked kommer ifølge fremskrivninger til at mangle tusindvis af faglærte og personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse i 2030. De positive effekter af at uddanne flere personer med de fagligheder kan løbe op i et trecifret milliardbeløb, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I marts offentliggjorde tænketanken en prognose, der viser, at den danske arbejdsstyrke ikke vil matche de kompetencer, som virksomhederne kommer til at efterspørge i 2030.
Konkret vil der være en mangel på cirka 99.000 faglærte, 24.000 personer med en kort videregående uddannelse og 13.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig vil der være et nærmest tilsvarende overskud af ufaglærte og akademikere.
Nu viser nye beregninger i en større rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der ligger en BNP-gevinst på op imod 105 milliarder kroner ved at løse ubalancerne på arbejdsmarkedet gennem uddannelse. Dermed undgår man en situation, hvor mangel på uddannet arbejdskraft kan hæmme jobskabelsen for ufaglærte.
”Der er store gevinster ved at uddanne arbejdsstyrken til de krav, som virksomhederne kommer til at stille i fremtiden. Hvis virksomhederne kan trække på den arbejdskraft, de behøver, øger de deres produktivitet, og det vil kunne mærkes i den danske økonomi generelt,” siger senioranalytiker Jon Nielsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Forskellen på sejr og nederlag er enorm
I rapporten har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet på to scenarier. I det ene scenarium er ubalancerne løst gennem uddannelse. I det scenarium viser der sig en velstandsgevinst på 50 milliarder kroner.
I det andet scenarium har AE regnet på konsekvenserne, hvis manglen på uddannet arbejdskraft begrænser den ufaglærte beskæftigelse. Hvis det sker, kan Danmark tabe velstand for op imod 55 milliarder kroner. Det er et worst case-scenarium.
Den samlede forskel mellem de to scenarier beløber sig altså til 105 milliarder kroner.
”I fodbold taler man om sekspointskampe, når man møder sine direkte rivaler i afgørende kampe. Kampen kan have tre udfald, hvor der er seks point mellem en vundet og tabt kamp. Ubalancerne på arbejdsmarkedet er en af de kampe, vi bare ikke må tabe. Forskellen på et nederlag og en sejr vil være op imod 105 milliarder kroner,” siger Jon Nielsen.
”Allerede i dag oplever mange arbejdsgivere mangel på uddannet arbejdskraft ude på industrivirksomhederne, sygehusene og så videre. De ubalancer tegner til at blive værre. De nye beregninger illustrerer, hvor vigtigt det er, at vi som samfund får løst den problematik,” siger Jon Nielsen.
Læs beregninger i delanalyse her
Hent hele rapporten Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 - ubalancer på arbejdsmarkedet
Fakta
- 105 milliarder kroner er forskellen mellem at løse ubalancerne på arbejdsmarkedet i 2030 gennem uddannelsesløft – og et worst case-scenarium, hvor vi ikke løser ubalancerne.
- 50 milliarder kroner øger Danmark BNP med ved at løse ubalancerne på arbejdsmarkedet gennem uddannelse, viser analysens best case-scenarium.
- 55 milliarder kroner kan Danmark tabe i velstand ved ikke at løse ubalancerne, viser worst case-scenariet i analysen.
- Fremskrivning viser, at det danske arbejdsmarked kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Også personer med korte og mellemlange videregående uddannelser vil der være mangel på. Samtidig vil der være markante overskud af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og akademikere.
- Ubalancerne skaber risiko for højere ledighed for nogle grupper og flaskehalse for andre grupper på arbejdsmarkedet. Det kan begrænse samfundets vækstmuligheder. Der er derfor potentielt en stor BNP-gevinst at hente ved at undgå en situation med uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet.
Uddannelse øger BNP i 2030 med op mod 105 mia. kr.
- |
Effekt på BNP |
Produktivitetsgevinst ved at løse ubalancer (best case) |
50 mia. kr. |
Beskæftigelsestab fra ubalancer (worst case) |
55 mia. kr. |
Samlet potentiel gevinst af investering i uddannelse |
105 mia. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik
Uddannelsesgrupper, der vil være mangel på eller for mange af i 2030
Fordelt efter højest fuldførte uddannelse.
Uddannelsegruppe |
Ubalance |
Grundskole |
59.000 i overskud |
Gymnasiale |
51.000 i overskud |
Faglærte |
99.000 i underskud |
Kort videregående uddannelse |
24.000 i underskud |
Mellemlang videregående uddannelse |
13.000 i underskud |
Lang videregående uddannelse |
25.000 i overskud |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansministeriets 2025-forløb.
Kontakter
Jon NielsenSenioranalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.
Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner4.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.
Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue30.3.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum