Rækkeviddeangst? Sådan kører du mere effektivt i elbilen

Der kommer flere og flere elbiler på vejene, og måske har du allerede købt én eller overvejet, om det er tid til at skifte. I så fald skal du kende nogle tricks, der forlænger rækkevidden og sørger for, at du skal bruge færre penge på opladning.
Her er fem tips, der gør din tur mere effektiv.
Første råd handler om dæktrykket. For ligesom du dribler dårligere med en halvflad håndbold, så er det også vigtigt, at der er luft nok i bilens dæk. Hvis du ikke har et korrekt dæktryk, koster det på rækkevidden.
”Det er et nemt sted at starte, hvis du vil køre mere effektivt. Det er en god idé at tjekke dæktrykket mindst en gang om måneden, og du kan gøre det ved de fleste tankstationer. Et korrekt dæktryk øger også sikkerheden,” siger Rasmus Boserup, der er kommunikationschef i energiselskabet OK.
Hold øje med hastigheden
Både i el,- benzin- og dieselbiler spiller hastigheden en vigtig rolle i forhold til at få så mange kilometer ud af bilen som muligt. Og det er især ved motorvejskørsel, den store forskel ligger.
Kører du eksempelvis 130 km/t på motorvejen, så bruger elbilen op mod 30 procent mere strøm end ved 110 km/t.
”Det tager et par minutter mere at komme frem, men til gengæld betyder det virkelig noget for rækkevidden, hvis du sænker farten,” siger Rasmus Boserup.
Det næste, du kan gøre, er at udnytte, at stort set alle elbiler har et særlig økonomisk køreprogam, hvor bilens computer hjælper dig med at øge rækkevidden og køre langt på opladningen. ECO-programmet aktiveres via bilens skærm.
Når spare-programmet er aktiveret, vil du fx opleve, at accelerationer er langsommere, aircondition kører på sparefunktion, og sædevarme slås fra.
”De fleste vil hurtigt vænne sig så meget til ECO-programmet, at det i høj grad bliver udgangspunktet, hver gang du skal ud at køre,” siger Rasmus Boserup.
Kør taktisk og jævnt
Foråret er kommet, og det betyder heldigvis færre kolde morgener. Men senere på året, er det en god idé at indstille elbilen til opvarmning, mens den lader op.
Når det er koldt, bruger den ekstra strøm på at blive varm, og det koster. Du kan fx sætte bilen til at varme op fem minutter, før du kører.
Nu du så er afsted, skal du være opmærksom på, at bilen bruger mere energi på at accelerere i forhold til at køre ved jævn hastighed. Derfor er det en god idé at holde bilen trillende, så du i det omfang, det er muligt, undgår fuldt stop– uden naturligvis at være til gene for de øvrige trafikanter.
I langt de fleste elbiler bliver nedbremsning omformet til energi. Derfor bør du indstille bilen til at den mest effektivt opsamler energi ved nedbremsninger. Det kalder man rekuperation, og det øger rækkevidden betragteligt – især i tæt bytrafik, hvor der mange nedbremsninger
”Med optimal forberedelse og økonomisk kørsel i elbilen kan du forlænge rækkevidden per opladning med op til 15 procent i gennemsnit,” siger Rasmus Boserup.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK ansætter ny direktør for OK Plus20.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Daniel Ødegaard bliver ny adm. direktør for OK Plus. Han kommer senest fra en stilling som Group Senior Director i Netto og skal hjælpe med at udvikle og styrke conveniencekæden.
OK leverer tilfredsstillende resultat i turbulent år14.5.2025 11:47:51 CEST | Pressemeddelelse
Trods et vigende brændstofmarked leverer energiselskabet OK igen et tilfredsstillende resultat. I 2024 sikrede en vellykket investering i Coop Danmark en lang række af OK’s tank- og ladestationer. Samtidig blev OK’s infrastruktur til ladestandere kraftigt udvidet og antallet af elkunder voksede markant.
Stor aktivitet i Taulov - OK fordobler ladekapaciteten12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Transportcenteret i Taulov er blevet et centralt knudepunkt for opladning af el-lastbiler. Med endnu en ladestander på adressen imødekommer OK den stigende efterspørgsel fra vognmænd og understøtter omstillingen af den tunge transport
Foråret forbedrer rækkevidden: Sådan kører du længere i elbilen5.5.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Varmere vejr giver automatisk ekstra kilometer til elbilen – og der er flere enkle tricks, der kan gøre din rækkevidde endnu bedre
OK får ny presse- og kommunikationschef1.5.2025 11:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Jens Bomholt bliver pr. 1. maj 2025 ny presse- og kommunikationschef i OK. Han kommer med stor erfaring inden for public affairs og skal styrke OK’s strategiske kommunikation og positionering i den offentlige debat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum