Nye ladeparker står klar i Kliplev og Ragebøl
OK har nu sat strøm til to nye ladeparker i Kliplev og Ragebøl med plads til, at 12 biler kan lynlade på samme tid. Det giver bilister med elbil flere muligheder for opladning i det sønderjyske.

OK udvider løbende sit netværk af ladeparker over hele landet for at imødekomme det stigende antal elbilister på vejene. Nu står to nye ladeparker klar i Sønderjylland - én i Kliplev og én i Ragebøl.
I Kliplev er der opført seks 400 kW-ladestandere med i alt 12 ladepunkter på Kliplev Industripark 6, lige i nærheden af afkørsel 73 på E45-motorvejen. Her ligger ladeparken side om side med McDonald’s, hvilket gør det muligt at kombinere opladningen med en pause til mad og drikke.
På Hørtoftvej 19 i Ragebøl er der også etableret seks 400 kW-ladestandere med i alt 12 ladepunkter ved OK’s eksisterende brændstof- og vaskefaciliteter. Den centrale beliggenhed tæt på Sønderborgmotorvejen og de trafikerede ruter mod blandt andet Nordborg, Gråsten og Aabenraa gør det nemt for både pendlere og lokale at lade bilen hurtigt op.
I OK glæder man sig over, at de nye ladeparker nu kan tages i brug:
”Vi er glade for at kunne åbne to nye ladeparker med lynladere i Sønderjylland. Både Kliplev og Ragebøl er nøje udvalgte lokationer, fordi ladeparkerne begge steder er let tilgængelige for bilisterne - både for dem, som er på vej gennem landet, og dem der færdes lokalt,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.
Støt lokalt, når du lader bilen
Når du oplader elbilen på OK’s offentlige ladestandere, kan du samtidig støtte en lokal forening. For hver kWh, der lades, giver OK 5 øre til den forening, du har valgt.
Du støtter også, når du tanker bilen – her er det 5 øre pr. liter – og når du bruger strøm derhjemme, er støtten på 1 øre pr. kWh.
Det hele kan nemt klares via OK-appen, hvor du både kan finde, starte og betale din opladning.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Vintersæsonens første ”dunkelflaute” rammer Danmark: Elpriserne er ekstra høje de næste dage6.11.2025 09:35:05 CET | Pressemeddelelse
Et særligt vejrfænomen rammer Danmark og resten af Europa, og derfor giver det ekstra god mening at holde godt øje med elpriserne de næste dage.
OK vinder stort kommunalt udbud: Hundredvis af nye ladestandere på vej til københavnske elbilister6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I det nye år får københavnerne med elbil adgang til endnu flere lademuligheder. OK har netop indgået en aftale med Københavns Kommune om opsætning af 278 nye ladepunkter fordelt over hele kommunen.
Elpriserne vender: Nu får du mest strøm for pengene om natten28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Disse dage markerer et vendepunkt for hvornår på døgnet, der er flest billige kilowatttimer. Nu er det ikke længere i dagtimerne, men om natten, at der er penge at spare på tøjvask eller opladning af elbilen.
Stiller store krav til ladenetværket: Vi runder halv million elbiler i oktober24.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af denne måned kører elbil nr. 500.000 ud på de danske veje. Lægger man 130.000 hybridbiler oveni, stiller elbilsvæksten store krav til ladeinfrastrukturen i Danmark. Trods tempoet er vi dog ikke langt fra EU-anbefaling.
Kulden koster rækkevidde: Sådan kører du effektivt og sparer penge15.10.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv. Det er også en rigtig god idé, for lige om lidt kommer kulden, og det har stor betydning for elbilens rækkevidde. Disse tips skaffer dig flere kilometer i elbilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



