Rabat til grønne biler hos LB Forsikring

Elbiler er som udgangspunkt dyrere at forsikre end benzin og dieselbiler. Det skyldes blandt andet, at elbiler involveret i 20 procent flere uheld end andre biler. Mange af uheldene er såkaldte ’hovsa-skader’, der opstår, når føreren bliver overrasket af elbilens hurtige acceleration og forulykker i parkeringskælderen eller i hækken.
Alligevel har LB Forsikring, Danmarks 3. største forsikringsselskab på privatmarkedet, valgt at indføre en rabat på klimavenlige biler.
”Det er ingen hemmelighed, at elbiler af flere årsager er dyrere at forsikre. Derfor er det utraditionelt, at vi går den modsatte vej, og gør særligt klimavenlige biler billigere at forsikre. Det har vi valgt at gøre, fordi vi sammen med vores medlemmer, gerne vil skubbe på den grønne omstilling,” siger Steen Holse Andersen CCO i LB Forsikring
Konkret betyder det, at LB Forsikring nu giver 500 kr. i rabat på kaskoforsikringen på alle biltyper, der har fem stjerner i Green NCAP, som er en uvildig international standard, som også kendes fra sikkerhedsvurderinger.
LB Forsikring er det første forsikringsselskab i Danmark, der uddeler denne type klimarabat på biler:
”Det er lidt ukendt land for os at arbejde med denne type rabatter. Derfor har vi også valgt at bruge andre til at bedømme klimabelastningen på biler, mens vi beskæftiger os med det, vi ved noget om, nemlig bilforsikring,” forklarer Steen Holse Andersen.
Dansk Elbil Alliance: Godt med ekstra incitament
Hos Dansk Elbil Alliance er man glad for tiltaget fra LB Forsikring.
”Vi hilser det meget velkommen at der på den her måde skabes ekstra incitamenter til at skifte fra fossil til elbiler. Det er klart at politikerne sidder med muligheden for at skrue på de helt store knapper, men man skal ikke undervurdererat det betyder noget for såvel nuværende, som kommende, elbilejere at deres valg positivt understøttes af andre aktører, der påvirker den samlede økonomi i at have elbil”, siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance
For LB Forsikring er klimarabatten endnu et tiltag, der skal skabe stærkere incitamenter til at træffe grønne valg for de 400.000 medlemmer i selskabet.
”Der er ingen tvivl om, at klimaudfordringen fylder utroligt meget – både i samfundet og hos vores medlemmer. Derfor er det også vores forpligtelse at skabe produkter og services, der kan være med til at understøtte en mere bæredygtig udvikling,” slutter Steen Holse Andersen.
Udover rabatten til klimavenlige biler lancerede LB Forsikring for nyligt også Danmarks første delebilsforsikring med 0 kr. i selvrisiko og selskabet forventer mange lignende tiltag i fremtiden.
Klimarabatten bliver allerede nu fratrukket prisen hos medlemmer med de biltyper, der opfylder kravene.
FAKTA
Klimarabatten gives til biler, som har fået 5 stjerner i Green NCAP. På nuværende tidspunkt er det tre bilmodeller, der lever op til denne vurdering:
Nissan Leaf, 40 Kwh, N-Connecta, 4x2 Eletric Automatic,
BMW i3, Electric 4x2 Automatic,
Hyundai Ioniq Electric 4x2 Automatic
Rabatten er på 500 kr. på kaskodækningen og udløses automatisk på de udvalgte modeller, når man beregner en pris på hjemmesiderne i LB Forsikring
Om LB Forsikring
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Til sammen har LB Forsikring næsten 400.000 medlemmer, og er Danmarks tredje største forsikringsselskab til private.
Nøgleord
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Du kan stadig nå at vintersikre huset9.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nåede du ikke at slukke for vandet i fritidshuset eller fik du ikke tjekket taget for små revner, inden sneen og frosten klædte landet i hvidt? Så er der stadig håb for at undgå skader med disse gode råd fra LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsling om snestorm: Gode råd til at forebygge skader6.1.2026 14:32:20 CET | Pressemeddelelse
Mange nordjyder er formentlig allerede nu ved at forberede sig på mulig snestorm og kraftig snefygning, efter at meteorologerne hos DMI har udsendt varsling for onsdag den 7. januar. LB Forsikring har en række gode råd, der kan bidrage til at forebygge skader på både mennesker og mange genstande, herunder boligen.
Husker du at fjerne sne og frost fra bilens ruder?5.1.2026 11:41:58 CET | Pressemeddelelse
Vintervejret har lagt sig som en hvid dyne over Danmark. Bilisterne skal derfor huske at sikre, at blandt andet bilens ruder og nummerplade er skrabt fri for sne og is. Og det er ikke alle, der er lige opmærksomme på det. Det viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Mange er utrygge ved fyrværkeri29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
2026 står for døren, og mange gør sig klar til at skyde det nye år ind med fest og farver. En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring viser imidlertid, at mange føler sig utrygge ved nytårsfyrværkeri.
Undgå ubudne gæster til jul19.12.2025 08:24:14 CET | Pressemeddelelse
Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og mange drager afsted for at fejre jul med familien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser at mange og at særligt de unge ikke har nogen til at kigge efter boligen, mens de er bortrejst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

