LB Forsikring

Indeklima: Husker du at lufte ud i den kolde vintertid?

27.2.2026 08:09:07 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Vinter og manglende udluftning er en dårlig kombination. Alligevel viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at det kun er hver tredje, der lufter tilstrækkeligt ud om vinteren i forhold til anbefalingerne. Manglende udluftning kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og bolig – og i værste fald føre til skimmelsvamp.

Det har været en kold start på 2026, og derfor er indeklimaet måske ikke det, der har fyldt mest hos danskerne. Udluftning er dog vigtigt, og netop i de kolde måneder er det en god idé at lufte ud flere gange dagligt.

“Jeg kan godt forstå, hvis man ikke umiddelbart har lyst til gennemtræk, når det fryser udenfor, men hvis man ikke lufter ud, får man en tung og dårlig luft med et højt indhold af CO2 på grund af blandt andet madlavning, bad og tøjvask. Dårlig luft kan påvirke vores helbred og blandt andet resultere i hovedpine, træthed og dårlig søvn. Men det kan også have alvorlige konsekvenser for vores bolig, hvis man ikke lufter ud. Den fugtige luft vil stå stille, og det giver desværre giver gode muligheder for dannelse af skimmelsvamp”, siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef for Bil og Bolig i LB Forsikring.

LB Forsikring har ved vinterens begyndelse spurgt sit medlemspanel til, hvor ofte de lufter ud i vintermånederne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man lufter ud flere gange dagligt i 5-10 minutter pr. gang. Dog er det kun 27% af respondenterne, der følger denne anbefaling. De resterende undlader at lufte tilstrækkeligt ud, en af årsagerne er blandt andet, at de er bange for varmeregningen. Men det kan faktisk være billigere i forhold til varmeregningen at lufte ud, hvis man gør det korrekt.

“Hvis man ikke lufter ud, har man en tung og fugtig luft i boligen, som faktisk tager længere tid at opvarme. Der skal derfor bruges mere energi på opvarmningen. Tør luft opvarmes hurtigere, og det kan derfor være positivt for pengepungen, hvis man prioriterer at lufte ud, man skal blot følge anbefalingerne og ikke lade et vindue stå åbent dagen lang,” siger Maiken Sjöberg Russ.

Fem gode råd: 

  • Gør udluftning til en vane. Luft fx ud, når du står op, hver gang du børster tænder, laver mad eller lignende. Du kan med fordel skrue ned for radiatorer i den periode udluftningen står på, hvis dine termostater er mere end et par år gamle.
  • Tænd emhætten, når du laver mad. Får du ikke skiftet luften ud under og efter madlavning, kan damp og fedtstoffer sætte sig i køkkenet og i de omkringliggende rum. Husk derfor at tænde emhætten gerne fem minutter før til fem minutter efter madlavning. Har du ikke en emhætte, er det vigtigt at åbne vinduerne omkring komfuret og holde dørene lukket til de omkringliggende rum. 
  • Luk døren til badeværelset efter badet, da de varme bade giver en masse fugt. Derfor er det godt at holde døren til badeværelset lukket og at lufte godt ud efter badet. Husk også at rengøre udsugningen på dit badeværelse. 
  • Tør ikke tøj indenfor. Du bør hænge dit tøj til tørre udenfor. Tørrer du en sjælden gang tøj indenfor, bør du gøre det i rum, der har mekanisk udsugning (ofte badeværelse eller dedikeret tørrerum). 
  • Stearinlys er hyggelige, men det er en af de store syndere, når det gælder indeklimaet, så husk at lufte grundigt ud. Der findes alternativer til levende lys som fx LED-lys, der også giver oplevelsen af en flagrende flamme. 

Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:

Medlemsundersøgelsen er foretaget i november 2025 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 470.000 medlemmer. 1486 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.  

Om LB Forsikring

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

Snevejr: Pas på sne og istapper på hustage og altaner6.2.2026 14:56:40 CET | Pressemeddelelse

Sneen ligger tungt på mange hustage, men den kan også skride og ramme fodgængere og andre forbipasserende. Derfor bør man være ekstra opmærksom, hvis man færdes udendørs, lyder opfordringen fra LB forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Selskabet ser allerede nu en væsentlig stigning i antallet af skadesanmeldelser på boligen på baggrund af vejret denne vinter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye