LB Forsikring udvider dækning til strandede danskere i udlandet
2.3.2026 14:13:04 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet.

Det har været en travl start på ugen for LB Forsikring, der har modtaget flere end 300 henvendelser i løbet af et par timer mandag morgen fra danskere, der er strandet i udlandet.
”Mange af de henvendelser, vi har fået, går på primært på medlemmer, der opholder sig forskellige steder i verden, for eksempel Asien, Australien og Mellemøsten, der har brug for hjælp, fordi de ikke kan komme hjem. Udfordringen er, at flere luftrum er lukkede, og at der stor rift om de flybilletter, der er at få. Vi kan hjælpe medlemmerne med ekstraudgifter til ophold og forplejning, til hjemrejse er mulig,” siger Marc Collignon, COO, LB Forsikring.
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder LB Forsikring ekstraordinært og indtil hjemrejse igen er mulig følgende:
- LB Forsikring dækker alle rimelige og nødvendige ekstraudgifter til ophold og forplejning, hvis medlemmer ikke kan komme hjem planmæssigt.
- LB Forsikring udvider dækning for psykologisk krisehjælp til at dække, uanset hvor i verden medlemmet befinder sig på sin rejse.
”Det er naturligvis en meget utryg situation for de medlemmer, der befinder sig i de berørte områder eller ikke har mulighed for at komme hjem som planlagt, og vi vil derfor gerne hjælpe dem og sikre, at de føler sig i gode hænder. Derfor tilbyder vi blandt andet ekstraordinært krisehjælp til alle medlemmer, der er påvirket af situationen, der hvor de befinder sig i udlandet,” siger Fatiha Benali, CFO i LB Forsikring.
Gode råd til rejsende i udlandet:
- Hold dig opdateret via Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Mellemøsten og hold dig informeret via lokale myndigheder.
- Hvis din flyrejse er påvirket, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller dit flyselskab.
- Har du en rejseforsikring hos LB Forsikring, og har du akut brug for hjælp under din rejse, kan du kontakte alarmcentral Falck Global Assistance på telefon +45 70 15 55 00. Det er også Falck Global, du skal ringe til, hvis du har brug for krisehjælp.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Nordjyder dominerer vestligt valg i Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab7.4.2026 10:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Fem ud af syv pladser blev besat af nordjyder, da der var valg til delegeretforsamlingen i LB Foreningen, der står bag LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab. Også to kandidater fra det midtjyske fik stemmer nok til at komme ind.
Fem fynboer i toppen af Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem fynboer kan nu kalde sig delegerede i LB Foreningen, som er hovedejer af LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsfællesskab med over 470.000 medlemmer. De fem løb med sejren i det netop overståede valg. Tre blev genvalgt og to er nyvalgte.
20-årig valgt til toppen af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab i Sydjylland7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
20-årige Andreas Brandt fra Esbjerg er blevet valgt som en af fem repræsentanter fra det sydjyske i LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab for private. De øvrige fire repræsentanter er alle genvalgte fra den siddende forsamling.
Specialskolelærer fra Nykøbing F tog pladsen i Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blev den 58-årige specialskolelærer, Bente Mølgaard, der tog pladsen i LB Foreningen, der er er ejer af LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede private forsikringsfællesskab. Hun tog den enlige plads for Lolland-Falster foran Holger Schou-Rasmussen, tidligere borgmester i Lolland Kommune.
Stormen Dave: Flere hundrede henvendelser fra ramte borgere7.4.2026 08:29:03 CEST | Pressemeddelelse
LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, kaldte påskemandag ekstraordinært personale på arbejde for at hjælpe medlemmer, der var berørte af stormen Dave. Indtil videre er der kommet flere end 300 anmeldelser ind. Det er særligt de nordjyske medlemmer, der har været ramt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum