’Quiz mig i øret’ – musikquiz om Melodi Grand Prix

Næstved Bibliotek lægger for en aften scene til en særlig Grand Prix-udgave af den yderst populære musikquiz ’Quiz Mig i øret’, der hver måned samler mange musikfans til dyst på spillestedet Stars i Vordingborg.
Jacob Duvier er den alvidende quizmaster, og gennem spørgsmål og lydbidder vil han teste Næstved-niveauet i viden om Melodi Grand Prix.
Vi lover, at både almindeligt musikinteresserede og hardcore musiknørder vil føle sig hjemme. Tag derfor familie og venner under armen og stil op som hold på Næstved Bibliotek.
Quiz med succes
Quiz Mig i Øret har kørt med succes på spillestedet Stars i Vordingborg de senere år. Vil du opleve, hvad konceptet går ud på, er her en gylden mulighed, når quizzen ekstra-ordinært og for en enkelt aften gæster Næstved i anledning af det kommende Melodi Grand Prix.
Jacob Duvier er musiknørd med stort M og erfaren quizmaster fra de mange aftener med dyst i musikviden på Stars. Hans musiksmag er utrolig alsidig, både hvad angår genrer og perioder. Alle kan derfor være med - uanset om du er garvet i at deltage i musikquiz eller aldrig har prøvet det før.
Musik-arrangementet finder sted tirsdag den 7. februar kl. 19.00-21.00 På Næstved Biblioteks Store Scene. Det er gratis at deltage, og du skal ikke melde dig til – bare mød op.
Der er givet tilladelse til redaktionel brug af vedhæftede billede
Kontakter
Martin Rosvang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Åbningsfest for Næstveds nye børnebibliotek12.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kulturnatten fredag den 3. oktober er der fest på Næstved Bibliotek. Vi indvier det nye flotte børnebibliotek, og alle er inviteret med. Festen varer fra kl. 16.00-20.00.
Tankevækkende dukketeater på Næstved Bibliotek - den sandfærdige historie om de tre små grise10.9.2025 10:56:32 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 20. september kl. 10:30 – 11:15 inviterer foreningen Levende Demokrati Næstved til spændende og sjovt børneteater i anledning af Næstved Demokratidag på Næstved Bibliotek. Her kan de ca. 5-10-årige og medfølgende voksne opleve teatret De Røde Hestes alternative opsætning af historien om de tre grise og den store, stygge ulv. For er ulven nu så styg, når det kommer til stykket?
Gratis naturvidenskabelige foredrag i Bio Næstved8.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets livestreamede foredrag har i flere år været virkelig populære. Nu venter en ny sæson med seks spændende foredrag på udvalgte tirsdage. De vises i Bio Næstved som et samarbejde mellem biografen og Næstved Bibliotek og Borgerservice.
Bog, Bøf & Bif i Glumsø - the Life of Chuck4.9.2025 11:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 6. oktober kl. 17:45 - 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det fælles samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf. Aftenen starter med spisning i Rejseladen for derefter at fortsætte med litterære input i biografen inden aftenens film.
Klassisk Lytteklub3.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til en ny sæson i Klassisk Lytteklub. Her lytter vi til klassisk musik og deler oplevelsen med hinanden. Vi mødes første gang fredag den 26. september kl. 13.00-14.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum