Åbningsfest for Næstveds nye børnebibliotek
På Kulturnatten fredag den 3. oktober er der fest på Næstved Bibliotek. Vi indvier det nye flotte børnebibliotek, og alle er inviteret med. Festen varer fra kl. 16.00-20.00.

Måske har du set de sorte skillevægge, som på det seneste har spærret for børnebiblioteket på Næstved Bibliotek? Bag afspærringerne har vi arbejdet på et helt nyt og superflot børnebibliotek, som vi nu endelig kan slå dørene op til. Det sker selvfølgelig på Næstveds Kulturnat den 3. oktober, hvor vi fejrer både kulturen og børnebiblioteket med et spændende program.
Hygge, krea og koncert
Kom og vær blandt de allerførste til at udforske de hyggelige læsekroge; vær kreativ i vores nye kreaområde eller tag dine store børn med ind i den nye afdeling for de 9-12-årige.
Åbningsfesten starter med et brag, når den kendte tv-vært og sangerinde Katrine Bille giver en gratis koncert.
Herefter vil Formand for Kultur-og Idrætsudvalget i Næstved Kommune, Andreas Pourkamali, holde en tale og klippe snoren til det nye børneområde. Resten af aftenen kan du gå på opdagelse i de nye omgivelser og opleve en perlerække af aktiviteter, samt nyde kaffe, juice og snacks.
Program for åbningsfest og Kulturnat:
Kl. 16.00-16.45: Jorden rundt med Katrine Bille
Katrine Bille åbner festen med en eventyrlysten fortællekoncert.
Kl. 16.45-17.00: Snoren klippes til det nye børnebibliotek
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Andreas Pourkamali, holder åbningstale.
Kl. 17.00-19.00: Ansigtsmaling
To professionelle ansigtsmalere står klar til at male børn i alverdens flotte mønstre.
Kl. 17.00-20.00: Maskeworkshop
Lav din egen fantasifulde maske i det nye kreaværksted.
Kl. 17.00-20.00: Skattejagt
Eddie fra "Sallys far"-bøgerne har lavet ballade i det nye børnebibliotek. Kom og hjælp os med at rydde op i hans roderier.
Kl. 18.30-18.45: Fortællekoncert: Alvilda vælter verden
Forfatter Marianne Iben Hansen læser højt i samspil med live, stemningsskabende musik.
Kl. 19.00-19.30: Birgit Dans fortolker litterære børneuniverser
Den lokale danseskole Birgit Dans vil optræde med deres fortolkning af kendte børnefortællinger.
Læs det fulde program på vores hjemmeside naesbib.dk/arrangementer
Det hele foregår på Kulturnatten fredag den 3. oktober kl. 16.00-20.00 på Næstved Bibliotek. Alle aktiviteter er gratis, og der kræves ikke tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Sille Gisselmann AndersenBørnekulturformidler
Tlf:55884014silgan@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder





Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tankevækkende dukketeater på Næstved Bibliotek - den sandfærdige historie om de tre små grise10.9.2025 10:56:32 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 20. september kl. 10:30 – 11:15 inviterer foreningen Levende Demokrati Næstved til spændende og sjovt børneteater i anledning af Næstved Demokratidag på Næstved Bibliotek. Her kan de ca. 5-10-årige og medfølgende voksne opleve teatret De Røde Hestes alternative opsætning af historien om de tre grise og den store, stygge ulv. For er ulven nu så styg, når det kommer til stykket?
Gratis naturvidenskabelige foredrag i Bio Næstved8.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets livestreamede foredrag har i flere år været virkelig populære. Nu venter en ny sæson med seks spændende foredrag på udvalgte tirsdage. De vises i Bio Næstved som et samarbejde mellem biografen og Næstved Bibliotek og Borgerservice.
Bog, Bøf & Bif i Glumsø - the Life of Chuck4.9.2025 11:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 6. oktober kl. 17:45 - 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det fælles samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf. Aftenen starter med spisning i Rejseladen for derefter at fortsætte med litterære input i biografen inden aftenens film.
Klassisk Lytteklub3.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til en ny sæson i Klassisk Lytteklub. Her lytter vi til klassisk musik og deler oplevelsen med hinanden. Vi mødes første gang fredag den 26. september kl. 13.00-14.30.
Litterær gåtur: Lys og mørke i litteraturen2.9.2025 10:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur på efterårets jævndøgnsdag. Det foregår mandag den 22. september kl. 17.00-18.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum