Tankevækkende dukketeater på Næstved Bibliotek - den sandfærdige historie om de tre små grise
Lørdag d. 20. september kl. 10:30 – 11:15 inviterer foreningen Levende Demokrati Næstved til spændende og sjovt børneteater i anledning af Næstved Demokratidag på Næstved Bibliotek. Her kan de ca. 5-10-årige og medfølgende voksne opleve teatret De Røde Hestes alternative opsætning af historien om de tre grise og den store, stygge ulv. For er ulven nu så styg, når det kommer til stykket?

Det gamle folkeeventyr om de tre små grise kendes helt tilbage fra 1800-tallet og er blevet gengivet i utallige former. I alle udgaver jagter den store, stygge ulv de tre stakkels, små grise. Men hvad nu hvis det hele har været en løgn? Er de tre små grise virkelig så uskyldige som vi tror?
De Røde Hestes opsætning udfordrer børnene til gensidig forståelse ved at vende historiens gængse fjendebillede på hovedet og invitere dem til at genoverveje indgroede stereotyper. Måske er det rent faktisk de tre små grise der forsøger at narre en rar og venlig ulv?
Vi er vant til at se fortællingens ulv i et meget dårligt lys, men kunne det tænkes at der rent faktisk er mere bag fortællingen? Noget der åbner op for sympati med ulven og en ny forståelse for hans handlinger? Tingene er nemlig sjældent sort/hvide – hverken i virkelighedens verden eller i børneteatrets. I hvert fald når teatret De Røde Heste udfolder en sjov og overraskende udlægning af den klassiske historie.
Forestillingen fremføres af skuespiller og dukkefører Claus Mandøe i Salen på Næstved Bibliotek. Stykket er primært tiltænkt de 5-10-årige og deres medfølgende voksne. Deltagelse er gratis, men forudsætter tilmelding via naesbib.dk
Se også det øvrige program for Næstved Demokratidag på biblioteket samme dag via naesbib.dk
Kontakter
Asla HusgardKulturformidler
Tlf:55884126aslhus@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Gratis naturvidenskabelige foredrag i Bio Næstved8.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets livestreamede foredrag har i flere år været virkelig populære. Nu venter en ny sæson med seks spændende foredrag på udvalgte tirsdage. De vises i Bio Næstved som et samarbejde mellem biografen og Næstved Bibliotek og Borgerservice.
Bog, Bøf & Bif i Glumsø - the Life of Chuck4.9.2025 11:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 6. oktober kl. 17:45 - 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det fælles samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf. Aftenen starter med spisning i Rejseladen for derefter at fortsætte med litterære input i biografen inden aftenens film.
Klassisk Lytteklub3.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til en ny sæson i Klassisk Lytteklub. Her lytter vi til klassisk musik og deler oplevelsen med hinanden. Vi mødes første gang fredag den 26. september kl. 13.00-14.30.
Litterær gåtur: Lys og mørke i litteraturen2.9.2025 10:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur på efterårets jævndøgnsdag. Det foregår mandag den 22. september kl. 17.00-18.30.
Næstved Demokratidag – demokrati for fuld udblæsning!2.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvordan vi skaber optimale betingelser for et informeret og livligt demokrati, når den lokale, partiuafhængige forening Levende Demokrati Næstved og Næstved Bibliotek inviterer til Næstved Demokratidag lørdag d. 20. september kl. 10:30 – 16:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum