Danske Havne

PtX ruller ind over havnene nu!

Del
"Det er dejligt at se, at der rundt om i vore danske havne er initiativ og foretagsomhed, både i forretningen men også i den grønne omstilling”, siger Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne.

Det sker som en kommentar til både de statslige myndigheder Energinet og Gasunie’s præsentation af deres studie af, hvordan man kan koble Danmark til den store tyske brint-strategi via en op til 450 kilometer lang gasledning fra Esbjerg eller Holstebro til Hamborg, og til nyheden om at Aabenraa Havn indgår i et nyt samarbejde med Linde Gas om produktion af bæredygtig brint og en række miljøvenlige, brintbaserede produkter på Aabenraa Havn.

De næste par år vil havnen bruge til at afdække mulighederne for at etablere et elektrolyseanlæg til produktion af brint på havnen. Anlægget skal omdanne den grønne strøm fra havvindmøllerne i Nordsøen til produktion af en række grønne, brintbaserede produkter på havnen, den såkaldte power-to-X-teknologi.

”Jeg kan ikke rose de lokale initiativer nok. Det kommer endda kort efter, at ADP, havnen i Fredericia, annoncerede et lignende projekt, og hvor håbet er noget produktion næste år eller ret kort derefter,” siger Tine Kirk.


”Power-to-X er en mulig grøn vækstmaskine med både masser af danske jobs og store eksportmuligheder. Havnene er naturlige knudepunkter for processen, da de har infrastrukturen, pladsen og adgangen til både vand, skinner og vej, så de nye klimavenlige brændsler også let kan transporteres derhen, hvor de skal bruges”, siger hun.


Tine Kirk tilføjer, at rosen for initiativ også kan rettes til havnen i Hirtshals, der ligeledes i går kunne meddele, at det dansk-norske selskab NXT Green Energy A/S på den nordjyske havn vil et af Skandinaviens største anlæg til fremstilling af flydende natur- og biogas. De investerer et større trecifret millionbeløb på havnen.

Det er de store energi-giganter Shell og tyske RWE, der forleden præsenterede en plan for en stor brintledning, og danske Energinet og hollandske Gasunie har nu fremlagt deres studie af, hvordan man kan koble det tyske og det danske brintmarked sammen via en lang ledning fra Jylland til Hamborg.

I juni sidste år præsenterede Tyskland en omfattende strategi for satsning på det klimavenlige brint. Planen indebærer investeringer for 53 milliarder kroner. Siden har det ikke skortet på opfordringer fra danske interesseorganisationer til politikerne om at stemple ind i den lovende udvikling.


Brancheorganisationen Danske Havne har længe opfordret regering og folketing til politisk at prioritere den nye teknologi, senest slog direktør Tine Kirk til lyd for det på en høring i Folketinget i februar. Politisk priroitering og investering sker i stor stil i Europa de her måneder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danske Havne

Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K

72 11 81 00https://www.danskehavne.dk/

Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne. Organisationen blev stiftet i 1917 og har fungeret som et samlingspunkt for samarbejde, vidensdeling og politisk indflydelse på tværs af landets erhvervshavne.

Danske Havne har til hovedopgave, at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat på vegne af medlemshavnene og branchen som helhed. Yderligere fungerer Danske Havne som rådgiver og facilitator for samarbejde og vidensdeling på tværs af landet, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for den lokale vækst, beskæftigelse og havnens konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Danske Havne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Havne

Danske Havne glæder sig over havvinds-ambition om tempo og smidighed18.5.2022 15:26:54 CEST | Pressemeddelelse

Danske Havne glæder sig over ambitionen om at etablere 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050, som de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Holland og Belgien onsdag blev enige om ved topmødet på Esbjerg Havn. Brancheorganisationen Danske Havnes direktør: ”Vi er begejstrede for det høje ambitionsniveau og det tempo, der lægges op til. Vigtigt er også , at man bliver smidig og meget konkret, når de endelige planer skal lægges. Bureaukrati og eventuel uhensigtsmæssig lovgivning må ikke stå i vejen, så politikerne må være friske på at rydde alle sten af vejen i ekspres-fart”, siger Tine Kirk, der peger på betydningen af de mange arbejdspladser i Danmark, som den store satsning på havvind i Nordsøen kaster af sig. ”Vi var først i verden med satsningen på havvind, da vi etablerede verdens første havvindmøllepark i 1991, så det er meget passende, at Danmark også er central aktør i Esbjerg-erklæringen her i 2022. På sin egen måde er det også illustrativt, at det finder sted på vores havn i Esbjer

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye