Rekrutteringsvirksomheden Randstad har i Arbejdsretten accepteret at betale en erstatning på kr. 21.367,87. til en tidligere vikaransat, der udførte it-arbejde for NNIT på lige fod med virksomhedens fastansatte medarbejdere. Vikaren var ansat på en kontrakt uden slutdato, men havde i løbet af cirka ni måneders ansættelse i 2016-2017 i alt seks sygedage. Her fik han ikke udbetalt løn, men måtte nøjes med sygedagpenge. Det har han nu fået erstatning for.

Sagen, der blev ført af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for PROSA, kan få stor betydning for vikarer i fremtiden, vurderer næstformand i PROSA, Forbundet af It-professionelle, Hanne Lykke Jespersen.

”Det er et banebrydende resultat og et vigtigt skridt mod bedre vilkår, vi har opnået i Arbejdsretten. Jeg vil derfor gerne opfordre alle medlemmer, der har været ansat som vikar i et vikarbureau inden for de seneste fem år og er gået glip af løn under sygdom eller et retmæssigt opsigelsesvarsel, til at henvende sig PROSA, så vi kan få afprøvet flere sager,” siger Hanne Lykke Jespersen.

Andre præmisser i dag

Sagen i Arbejdsretten er en direkte udfordring af fortidens opfattelse af vikaransættelser. I en dom fra 1997 slog Højesteret fast, at en vikar udsendt af et vikarbureau ikke var omfattet af funktionærloven og derfor hverken havde ret løn under sygdom eller et retmæssigt opsigelsesvarsel.

Dengang var vikarer primært ansat i korte, midlertidige stillinger, hvilket Højesteret også lagde vægt på i sin dom. I dag, 23 år senere, benyttes vikarer i stigende grad som et alternativ til tidsbegrænsede stillinger, forklarer Hanne Lykke Jespersen. Sagen i Arbejdsretten viser ifølge PROSA, at arbejdsgiverne er ved at komme til samme konklusion: At vikarer har krav på en række funktionærrettigheder som eksempelvis løn under sygdom.

”Dansk Arbejdsgiverforening, som har kørt sagen for Randstad, har efter seks måneder, hvor de to gange har bedt om udsættelser, lagt sig fladt ned og accepteret vores krav. Det gør man normalt ikke med en så principiel sag. Det ser jeg som et bevis på, at Dansk Arbejdsgiverforening er kommet til den samme erkendelse, som vi har haft længe,” siger Hanne Lykke Jespersen.

Flere sager kan være på vej

Dansk Arbejdsgiverforening har kastet håndklædet i ringen med en bemærkning om, at de ikke mener, sagen bør danne præcedens. Sagen får derfor ikke automatisk betydning for fremtidige sager af samme typer. Der skal flere prøvesager til, mener PROSA.

”Det er en del af et større problem. Vikaransatte bør have lige så gode vilkår, som hvis de var ansat direkte i virksomheden. Sådan tolker vi loven, og det er med den målsætning, at vi kører sagerne. Det vil vi også opfordre andre fagforeninger til at gøre,” siger Hanne Lykke Jespersen

Ifølge lov nummer 595 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau bør vikaransatte have mindst samme vilkår, som hvis vikaren havde været ansat direkte af virksomheden til udførelse af samme arbejdsopgaver.

”At Dansk Arbejdsgiverforening og Randstad har valgt at opgive sagen sender et klart signal til os om, at der er noget at komme efter. Vi fortsætter kampen for bedre vilkår til vikarer på det danske arbejdsmarked,” siger Hanne Lykke Jespersen.