PROSA: Gode takter i regeringsgrundlag om kunstig intelligens
3.6.2026 08:59:27 CEST | PROSA | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen Prosa glæder sig særligt over regeringsgrundlagets udmelding om behovet for en national strategi for brug af kunstig intelligens på uddannelser og i undervisning, samt at undervisningen i teknologiforståelse skal styrkes.
Der er også tilfredshed med, at den ny regering har prioriteret indsatsen mod stress.
I IT-fagforeningen Prosa roser man fokus på kunstig intelligens og teknologi i regeringsgrundlaget for den ny firkløverregering:
”Regeringsgrundlaget viser et styrket fokus på, hvor vigtigt det er at have en plan for, hvordan vi fremover skal bruge, udnytte potentialerne og samtidig regulere kunstig intelligens. Det synes jeg er meget positivt”, siger formand Niels Bertelsen.
"Der er også tænkt bredt omkring påvirkningen og brugen af AI fremover både i samarbejde mellem det offentlige og erhvervsliv, samt at regulere", fortsætter han.
Teknologiforståelse og national strategi
Niels Bertelsen glæder sig især over, at der lægges op til at lave en national strategi for uddannelser og undervisning i forhold til brug af kunstig intelligens.
”Det er en fantastisk teknologi, hvis man tøjler den og bruger den rigtigt i læringsøjemed. Men det kræver en plan. Lærere, undervisere, elever og studerende har været overladt på Herrens mark de seneste tre-fire år, og reelt været prøveklud for noget, som har enorm indflydelse på læring og refleksion. For det er også en teknologi som kan skade indlæring og refleksion, hvis der bare gives fripas til teckgiganterne. Så meget positivt med en strategi. Og især hvis der skrues op for teknologiforståelse i undervisningen”, fastslår PROSA-formanden.
Vigtigt med regulering af tech-giganter
Han glæder sig også over teksten i grundlaget som siger, at:
"Danmark går forrest i EU for en hårdere regulering af tech-giganterne, bl.a. med et forbud mod afhængighedsskabende design, en fælles europæisk aldersgrænse for sociale medier og for, at tech-giganterne bidrager med en øget skattebetaling til de europæiske samfund".
Ifølge formanden er et kritisk syn på techgiganter og et hårdt tryk på turbopedalen i forhold til digital suverænitet og udvikling af egne AI-værktøjer afgørende for fremtiden:
”Techgiganterne og ikke mindst deres forretningsmodeller har fået alt for let spil herhjemme og i EU. Det opgør skal tages, og det skal tages med egen udvikling, fokus på egne potentialer, uddannelse og ikke mindst fokus på open source”, siger Niels Bertelsen.
”Jeg synes der er mange gode takter i regeringsgrundlaget i den forbindelse. Nemlig ønsket om at høste og udnytte potentialerne i en fantastisk teknologi, men samtidig huske at passe på faldgruberne og ikke mindst de forretningsmodeller og globale virksomheder, som har drevet udviklingen. Kunstig intellegens kan bruges godt og rigtigt og berige os alle, men kun i rette tøjler, fokus på sikkerhed og suverænitet og med fokus på uddannelse i brugen”, siger Niels Bertelsen.
Stress er prioriteret
Han roser også regeringsgrundlagets fokus på arbejdsmiljø og ikke mindst indsats mod stress.
”Der er en slags stressepedemi, desværre, hvor selv helt unge brænder sammen og ud tidligt på arbejdsmarkedet. Det er virkeligt alvorligt, og i PROSA har vi været ude med flere nødvendige forslag, som skal forebygge og hjælpe. Stress-indsats er heldigvis nævnt og prioriteret i regeringsgrundlaget og det ser jeg frem til”, fastslår Niels Bertelsen.
Kontakter
Lone Højlund - kommunikationschef
Tlf:5335 0827lhp@prosa.dkNiels BertelsenFormand for PROSA - Forbundet for It-professionelle
Tlf:40 11 41 23nib@prosa.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.
Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.
PROSA: Lønfremgang for IT-ansatte1.6.2026 10:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Reallønnen stiger for IT-ansatte. Det viser en ny lønstatistik fra IT-fagforeningen PROSA. IT-branchen halter dog en smule efter resten af Danmark i lønudvikling. Til gengæld er der generel positivitet over for kunstig intelligens indflydelse på arbejdet.
Sådan bør en ny regering straks tackle stress20.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress og udbrændthed er et stigende problem på de danske arbejdspladser. Det koster samfundet mere end 55 milliarder kroner årligt og ødelægger tusindvis af liv og karrierer. Derfor skal indsatsen mod stress være blandt de vigtigste indsatser for den kommende regering. IT-fagforeningen PROSA peger på fire afgørende indsatser.
IT-fagforening: Digitalt skæbnevalg - uden debat om samme24.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om politikerne har forsøgt at undgå debat om AI og IT i valgkampen, er der ingen tvivl om, at valget om noget er et digitalt skæbnevalg. Det fastslår IT-fagforeningen PROSA. ”Vi har desværre haft en valgkamp uden eksperter og vigtige stemmer inden for IT. Valgdebatter uden viden og oplysning. Derfor er det også et skæbnevalg, som kan koste dyrt. For det bliver i høj grad, hvordan vi tackler og implementerer kunstig intelligens, som kommer til at afgøre og forme de næste fire år”, fastslår IT-fagforeningen PROSA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum