PROSA

PROSA: Lønfremgang for IT-ansatte

1.6.2026 10:21:06 CEST | PROSA | Pressemeddelelse

Del

Reallønnen stiger for IT-ansatte. Det viser en ny lønstatistik fra IT-fagforeningen PROSA. IT-branchen halter dog en smule efter resten af Danmark i lønudvikling. Til gengæld er der generel positivitet over for kunstig intelligens indflydelse på arbejdet.

Der er blevet spået krise og hårdere konkurrence om lønkroner i forbindelse med kunstig intelligens’ indtog på IT-arbejdspladser. Herunder konkurrencen fra stadig bedre modeller, som kan programmere selv.

Men heldigvis er der ikke krisetegn i lønudviklingen for 2025-2026. Dog er farten sat ned sammenlignet resten af det danske arbejdsmarked

Det viser IT-fagforeningen PROSAs nye lønstatistik, som er baseret på besvarelser fra 2.642 personer i IT-branchen.

Ifølge PROSAs nye lønstatistik er lønnen i IT-faget på det private arbejdsmarked steget med 4,2 procent fra januar 2025 til januar 2026. Det betyder en reallønfremgang på 2,3 procent fraregnet inflationen i samme periode, som var på 1,9 procent. Med andre ord er købekraften vokset.

IT halter efter resten af Danmark

Samtidig er det dog værd at nævne, at det tyder på, at IT-medarbejderne sakker bagud i forhold til resten af Danmark, hvor lønstigningen tilsat anciennitet er en anelse højere.

Tallene i lønstatistikken har medregnet anciennitet for at blive mere retvisende – altså eksempelvis ved at sammenligne, hvad en ansat med 5 års anciennitet på et givent område tjente året før.

“IT-medarbejdere har i mange år været en stærkt efterspurgt arbejdskraft. Derfor er det værd at hæfte sig ved, at lønudviklingen nu ligger lavere end på arbejdsmarkedet generelt. Det er ærgerligt, for jeg synes bestemt at vores medlemmer fortjener samme lønfremgang som resten af Danmark.” siger næstformand i PROSA Curt Kjærsgaard Raavig. 

Han fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at vi ser en IT-branche under forandring. Det er ikke krise, men handler mere om omstilling og ændrede måder at arbejde på end tidligere. Og heldigvis kan vi se, at det afspejler sig af lønnen, og at IT-folk stadig er efterspurgte og har høj værdi på arbejdsmarkedet”, siger næstformanden.

PROSAs lønstatistik kan ses ved at klikke her.

Klæder medlemmer på til lønforhandling

IT-fagforeningen tager årligt temperaturen på lønudviklingen inden for IT-branchen i Danmark.
Statistikken er detaljeret og viser også regionale forskellige, og hvordan lønudviklingen forandrer sig inden for forskellige IT-specialer.

”Vi laver statistikken og en lønberegner til vores medlemmer, så de er klædt bedst muligt på, når de skal forhandle løn, udvikle kompetencer eller søge arbejde. Det er også et fantastisk redskab for os til vide, hvordan IT-faget og kravet til IT-faglighed udvikler sig”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

”Derfor er der også en række en tillægsspørgsmål, hvor medlemmerne deler viden med os. Af svarene i denne lønstatistik fremgår det blandt andet, at et markant flertal generelt meget positive over AI og 90 procent fastslår samtidig, at de benytter det meget i deres arbejde og privat”, fortæller næstformanden.

Kontakter

Billeder

Curt Kjærsgaard Raavig glæder sig over, at der stadig er reallønsfremgang for IT-folk
Curt Kjærsgaard Raavig glæder sig over, at der stadig er reallønsfremgang for IT-folk
Download

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.

Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse

Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.

IT-fagforening: Digitalt skæbnevalg - uden debat om samme24.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse

Selv om politikerne har forsøgt at undgå debat om AI og IT i valgkampen, er der ingen tvivl om, at valget om noget er et digitalt skæbnevalg. Det fastslår IT-fagforeningen PROSA. ”Vi har desværre haft en valgkamp uden eksperter og vigtige stemmer inden for IT. Valgdebatter uden viden og oplysning. Derfor er det også et skæbnevalg, som kan koste dyrt. For det bliver i høj grad, hvordan vi tackler og implementerer kunstig intelligens, som kommer til at afgøre og forme de næste fire år”, fastslår IT-fagforeningen PROSA.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye