PROSA

PROSA søger kommunikations- og pressekoordinator

14.5.2020 15:12:01 CEST | PROSA | Pressemeddelelse

Del
Kan du gøre de it-professionelles fagforening mere synlig i medier og offentlighed, så står der et barselsvikariat ledigt i PROSA.

PROSA søger en kommunikations- og pressekoordinator, som har ansvar for vores pressearbejde og kan levere nyheder og indhold til både PROSAs hjemmeside og sociale medier. Udover at være en skarp og velskrivende journalist, skal du have strategisk og politisk forståelse.

Du skal være digitalt tænkende, levere hurtige reaktioner på aktuelle nyhedssager og fortælle vedkommende historier om PROSAs arbejde og resultater til vores 16.000 medlemmer. Du får ansvaret for vores to månedlige nyhedsbreve samt sociale medier.

De it-professionelle fagforening

PROSA er forbundet af it-professionelle, og det bliver din opgave at koordinere og planlægge vores tilstedeværelse i medierne og se mulighederne for at profilere PROSA på vores kernesager – fra beskyttelse af privatliv og kampen mod masseovervågning til politik og arbejdsmarkedsforhold i bred forstand.

Du bliver placeret i vores kommunikationsafdeling, men kommer til at arbejde tæt sammen med vores politiske ledelse, vores juridiske afdeling, ledelseskonsulenter og kampagnemedarbejdere. Tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet journalist eller cand.comm.
  • Har erfaring med pressearbejde og kommunikation.
  • Er god til at byde ind med historier til medierne.
  • Har digital erfaring og ser sociale medier som vigtige platforme i pressearbejdet.
  • Har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.
  • Har nemt ved at samarbejde og åbne døre både internt og eksternt.
  • Har et godt netværk i medierne og kender til mediernes arbejdsforhold.

Det er et plus, hvis du også er vant til at arbejde med lyd og video. Du støtter naturligvis op om fagbevægelsens værdigrundlag, og vi lægger vægt på, at du besidder en veludviklet humoristisk sans.

Vi tilbyder dig et job

  • i en moderne faglig organisation
  • med kontor centralt placeret i København – få minutters gang fra Vesterport station
  • i en fuldtidsstilling, som aflønnes efter individuel forhandling med reference til aftale mellem PROSA og personaleforeningen i PROSA
  • hvor der lejlighedsvis forekommer aften- og weekendarbejde.

Der er tale om et barselsvikariat, der løber frem til 31. januar 2021. Ansøgningen skal være PROSA i hænde senest 19. maj kl. 23.59.

Læs mere https://www.prosa.dk/om-prosa/ledige-stillinger/kommunikations-og-pressekoordinator-barselsvikariat/

Nøgleord

Kontakter

Ole Hoff-Lund, leder af kommunikationsafdelingen, telefon 26 83 81 84

Links

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.

Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse

Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye