PROSA: FE-skandale kræver omgående handling
24.8.2020 14:10:03 CEST | PROSA | Pressemeddelelse
Der er behov for, at Center for Cybersikkerhed opdeles, og at en ny civil enhed underlægges almindelig gennemsigtighed og kontrol.
Det mener Niels Bertelsen, der er formand for de it-professionelles fagforbund, PROSA.
”Når FE bevidst forsøger at underminere den meget begrænsede kontrol, som de er underlagt, så tyder det på en syg ledelseskultur. Borgerne i Danmark kan med rette frygte, at de er blevet overvåget uretmæssigt af en tjeneste, som er uden for demokratisk kontrol. Det kalder på en alvorlig debat om efterretningstjenesterne i Danmark,” siger Niels Bertelsen.
Lukket land
Center for Cybersikkerhed er ikke underlagt samme principper om åbenhed som andre danske myndigheder. Derfor er det umuligt som borger i Danmark at få indsigt i, hvilke oplysninger centeret har behandlet.
FE kritiseres af Tilsynet med Efterretningstjenesterne for at have overvåget danske statsborgere uretmæssigt samt at have tilbageholdt oplysninger fra tilsynet og tilmed overvåget en af tilsynets medarbejdere. Intet af dette ville være staten eller danskerne bekendt, hvis ikke det havde været for en eller flere whistleblowere.
”Det siger alt om problemerne i FE, at vi intet ville vide om den dybt bekymrende overvågningskultur, hvis det ikke var for en eller flere modige whistleblowere. De fortjener fuld ros for deres samfundssind, men samtidig peger det på en farlig lukkethedskultur, at så graverende praksisser skal lækkes for at komme til offentlighedens kendskab. Det kalder på et massivt behov for mere gennemsigtighed og kontrol,” siger Niels Bertelsen.
Kendt siden Snowden
Flere af de kritikpunkter, der fremsættes i Tilsynet med Efterretningstjenesternes pressemeddelelse er dog slet ikke nye. Mange af punkterne har siden Edward Snowdens afsløringer i 2013 været velkendte i udenlandske efterretningstjenester.
FE blev i den forbindelse også kritiseret for i strid med dansk lovgivning at have indhentet oplysninger om danske statsborgere.
”Vi repræsenterer it-professionelle og er derfor konstant opmærksomme på, hvordan man teknisk kan overvåge befolkningen og indsamle oplysninger om dem. Meget af det her er ikke nyt, og er noget, vi også tidligere har påtalt. Derfor kan det undre, at man ikke adresserede problemerne allerede dengang,” siger Niels Bertelsen.
Nøgleord
Kontakter
Pressekoordinator i PROSA, Thomas Bruun Funch – 2074 5865
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.
IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.
Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.
PROSA: Gode takter i regeringsgrundlag om kunstig intelligens3.6.2026 08:59:27 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen Prosa glæder sig særligt over regeringsgrundlagets udmelding om behovet for en national strategi for brug af kunstig intelligens på uddannelser og i undervisning, samt at undervisningen i teknologiforståelse skal styrkes. Der er også tilfredshed med, at den ny regering har prioriteret indsatsen mod stress.
PROSA: Lønfremgang for IT-ansatte1.6.2026 10:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Reallønnen stiger for IT-ansatte. Det viser en ny lønstatistik fra IT-fagforeningen PROSA. IT-branchen halter dog en smule efter resten af Danmark i lønudvikling. Til gengæld er der generel positivitet over for kunstig intelligens indflydelse på arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
