PROSA: Corona-app skal respektere privatliv
9.4.2020 07:00:00 CEST | PROSA | Pressemeddelelse
Myndighedernes plan om at udbyde en app, som kan registrere borgernes bevægelsesmønstre og kontaktflader for at kontrollere smittespredningen af coronavirus, må ikke ske på bekostning af privatlivsbeskyttelsen. Sådan lyder det fra fagforeningen PROSA, der ser en risiko for, at data, som er indsamlet til ét formål, ender med at blive brugt til noget helt andet.
Derfor har PROSA taget kontakt til de relevante sundhedsmyndigheder og folketingspolitikere for at præsentere en løsning på, hvordan det teknisk set er muligt at lave en app til smitteopsporing, som respekterer borgernes privatliv og samtidig opfylder behovet for at få smitten under kontrol.
”Desværre har de nuværende løsninger ikke indbygget privatlivsbeskyttelse. Borgerne er nødt til at stole på, at myndighederne ikke bruger data på en måde, som borgerne ikke ønsker eller ikke har givet tilladelse til. Det betyder, at folk, der er kritiske overfor overvågning, næppe vil installere appen. Det er ærgerligt”, lyder det i brevet fra PROSAs formand Niels Bertelsen, som også er sendt til Statsministeriet, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen
Kort fortalt er appen bygget på Bluetooth og Tor Hidden Services, og den fungerer ved konstant at scanne efter andre Bluetooth-enheder i nærheden og kontakte dem for at spørge, om de også har appen installeret. Hvis appen er installeret, sættes en Tor Hidden Service op på telefonerne, og de udveksler anonyme kontaktoplysninger via en URL. Ved at bruge Tor Hidden Services er der ikke en central myndighed indblandet. Viden er i stedet distribueret ud hos de enkelte telefoner.
”Noget af det vigtigste er at sørge for, at data ikke bliver samlet hos en myndighed, men i stedet ligger ude hos borgerne selv”, siger Niels Bertelsen.
Appen udveksler de anonyme kontaktoplysninger og registrerer dem sammen med et 256-bit tilfældigt tal (78 cifre), og afstanden mellem telefonerne estimeres med signalstyrken af Bluetooth-signalet. Herefter logges tid, sted og styrken af signalet hvert minut.
Hvis en borger på et tidspunkt klikker i sin app, at hun er mulig smittebærer, løber telefonen alle de registrerede kontakter i gennem og sender dem en besked med det tilfældige tal, som telefonerne har udvekslet via Tor Hidden Service. Dermed bliver alle borgere, der har været i kontaktafstand til den smittede, informeret, og da appen har registreret tid og sted sammen med det tilfældige tal, kan appen også fortælle præcis, hvor og hvornår kontakten fandt sted.
”Vi håber selvfølgelig, at myndighederne vil være med til at arbejde for, at udviklingen af en app til smittesporing tager udgangspunkt i, at borgernes privatliv respekteres”, siger Niels Bertelsen.
I forvejen er det fælles europæiske forskningsprojekt Pan-European Privacy Preserving Proximity Tracing i gang med at udvikle en sikker app, og ifølge Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA, er der masser af gode elementer derfra, som kan smeltes sammen med PROSAs designforslag.
”Men jeg mener, at vores design går et skridt videre ved dels at bruge Tor, dels ved at registrere hvor og hvornår du muligvis blev smittet. Det er vigtigt for smittesporingen, for uden den viden kan du jo ikke advare personer, som var med dig på det sted den dag, men som ikke har appen installeret. Det kunne eksempelvis være børn eller ældre uden smartphones”, siger Ole Tange.
Kontakter
Niels Bertelsen, formand for PROSA, telefon 40 11 41 23
Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, telefon 28 93 97 98
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.
IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.
Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.
PROSA: Gode takter i regeringsgrundlag om kunstig intelligens3.6.2026 08:59:27 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen Prosa glæder sig særligt over regeringsgrundlagets udmelding om behovet for en national strategi for brug af kunstig intelligens på uddannelser og i undervisning, samt at undervisningen i teknologiforståelse skal styrkes. Der er også tilfredshed med, at den ny regering har prioriteret indsatsen mod stress.
PROSA: Lønfremgang for IT-ansatte1.6.2026 10:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Reallønnen stiger for IT-ansatte. Det viser en ny lønstatistik fra IT-fagforeningen PROSA. IT-branchen halter dog en smule efter resten af Danmark i lønudvikling. Til gengæld er der generel positivitet over for kunstig intelligens indflydelse på arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
