Projekt skal få flere piger til at kigge mod erhvervsuddannelserne
5.1.2022 09:40:14 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Hvad kan få flere piger til at vælge en teknisk erhvervsuddannelse?
Det er det centrale spørgsmål, som Billund Kommunes nye projekt ”Flere piger i Erhvervsuddannelse” skal forsøge at finde svar på.
Baggrunden er, at der er meget få piger, som efter grundskolen går videre på en teknisk erhvervsuddannelse, og projektet har derfor samtidig som formål at skabe større interesse blandt piger for de tekniske erhvervsuddannelser.
Det er Ungeafdelingen, som er tovholder på projektet, der løber fra september 2021 til marts 2022. Projektet er støttet af Netværksforum for Uddannelse og Job, der er et lokalt forum for aktører på beskæftigelsesområdet i Billund Kommune.
”Vi vil gerne blive klogere på, hvad der afholder piger fra at vælge en teknisk erhvervsuddannelse, og hvad der skal til for at vække pigernes nysgerrighed," siger projektleder, Stine Ofelia Kildevang.
Pigecamp for piger i 6. klasse
En af de store aktiviteter i projektet er en ”Pigecamp” for piger i 6. klasse. Campen holdes på Syddansk Erhvervsskole i Grindsted, hvor 40-50 piger fra 6. klasse over fire dage vil arbejde i grupper i et af skolens fire værksteder: Auto, el, tømrer og smed.
Pigerne vil blive undervist af faglærere fra Erhvervsskolen og ledsaget af klasselærere fra de deltagende skoler: Lynghedeskolen, Grindsted Privatskole og Hejnsvig Skole.
”Vi ser ofte, at der er mange af enten drenge eller piger på en bestemt uddannelse. I det her projekt er vi nysgerrige på, hvordan det kan være. Formålet er ikke at få en ligelig kønsfordeling på uddannelserne, men på at hver enkelt ung bliver udfordret og træffer et velovervejet uddannelsesvalg. Mange unge og deres forældre kender ikke til de mange videre uddannelses- og karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse kan give. Vi vil gerne udvide deres horisont og vise dem, at en teknisk uddannelse både udvikler de unges kreativitet, håndelag og læringslyst,” siger Stine Ofelia Kildevang.
Fakta om projektet:
Ungeafdelingens UU Team er tovholder på projektet.
Projektleder er billedkunstner og antropolog Stine Ofelia Kildevang i samarbejde med UU Billund.
Syddansk Erhvervsskole i Grindsted, 10. klassecentret i Grindsted, Lynghedeskolen, Grindsted Privatskole, Hejnsvig Skole og Billund Erhvervsfremme er samarbejdspartnere.
Projektet er finansieret af Netværksforum i Billund Kommune.
En del af projektet er et nyetableret samarbejde med Boss Ladies - en organisation som i årevis har arbejdet på at få flere piger i erhvervsuddannelse.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
