Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 2026
18.3.2026 16:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.

På baggrund af de mange indstillinger har Kultur- og Fritidsrådet nu udvalgt de nominerede til de otte priser, der uddeles til Sports- og Kulturgalla.
Årets nominerede repræsenterer et bredt udsnit af kommunens stærke kultur- og fritidsliv. De er udvalgt blandt et rekordstort antal indstillinger, og fælles for dem alle er, at de gennem deres arbejde, engagement og resultater har gjort sig særlig bemærkede i 2025.
Formanden for Unge-, Beskæftigelses-, Kultur- og Frivillighedsudvalget, Lars Hansen glæder sig til at hylde de mange talenter og ildsjæle: “Sports- og Kulturgalla er en markering af alt det, der gør Billund Kommune levende: fællesskabet, kreativiteten og den fælles vilje til at skabe et stærkt kultur- og fritidsliv. Jeg er dybt imponeret over de mange stærke kandidater, og udvælgelsesprocessen har været særdeles udfordrende, for der er mange der fortjener en anerkendelse. Jeg ser frem til at hylde alle vindere på scenen.”
Årets nominerede 2026
Årets Hold
- U17 Piger Liga 1 Fodbold, GGIF/Billund IF/FB
- Super Duper Strawberries
- Billund IF Cricket Club
Årets Leder/Træner
- Jette Lund Kruse, KFUM Spejderne i Hejnsvig
- Leo Larsen, Krogager Jagtforening
- Thomas Gundal, Trommekorpset i LEGOLAND Billund Garden
Årets Kulturtalent
- Katherina Alvina Françoise Stauenberg, Billund Kulturskole/ LEGOLAND Billund Garden/ Talent Billund
- Clara Bladsgaard Sørensen, Talent Billund Tegning, Billund Kulturskole
- Kristian Sigaard Hansen, Frivillig kulturskaber i Unge- og Kulturhuset
Årets Idrætstalent
- Pelle Helbo, GGIF Håndbold
- Andrés Aavild Runge Henriksen, Gyttegård Golfklub
- Aleksej Skovlyst, Hinnum Hut Bueskydning
Årets Kulturpris
- Giuseppe Bonifati og Linda Sugataghy, Det Flyvende Teater
- Paw Kristensen, Vandtårnets venner
- Grindsted FDF orkester
Årets Idrætspris
- Aleksej Skovlyst, Hinnum Hut Bueskydning
- Hinnum Hut Bueskydning
- Vorbasse Boldklub af 1912
Årets Skulderklap
- Kim Stryhn, Sdr Omme IF og Team BFO
- Juniorklub - SKIF
- Tiger Tennis, Billund Tennis Klub
Æresprisen
- Hans Bennetzen, MAGION
- Niels Plauborg, Sdr. Omme IF og Team BFO
- Ellen Egsgaard, GGIF Grand Prix Gymnastik
Hædersbevisninger
Der bliver også uddelt 125 Hædersbevisninger i forbindelsen med Sports- og Kulturgalla.
Både priser og hædersbevisninger uddeles på baggrund af præstationer i 2025. Læs mere om kriterierne for priserne og hvad der skal til, for at modtage en hædersbevisning på www.billund.dk/sports-og-kulturgalla
En hyldest til kommunens ildsjæle
Formand for Kultur og Fritidsrådet, Karsten Westergård, fortæller:
“Det er altid inspirerende at se, hvordan vores lokale talenter og frivillige løfter kulturen og idrætten i hele kommunen. At kunne samle dem under ét tag og hylde deres præstationer er noget helt særligt.”
Køb din billet til årets Sports- og Kulturgalla allerede nu på: https://place2book.com/da/sw2/sales/47wvaqt0rh
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd6.5.2026 14:58:31 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.
Billund Kommune fornyer samarbejdet med UNICEF Danmark5.5.2026 14:28:16 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 blev Billund Kommune certificeret som Danmarks første UNICEF Børnevenlige Kommune – og den titel fortsætter kommunen med at have: I dag underskrev UNICEF og Billund Kommune en ny aftale, der forlænger samarbejdet. Det blev fejret på rådhuset i Grindsted.
Billund Kommune søger samarbejdspartner til ny kunstfestival30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for en kommende kunstfestival i Billund Kommune, og nu har du muligheden for at være med til at forme festivalen. Billund kommuner søger nemlig en stærk samarbejdspartner, der får det overordnede ansvar for at udvikle kunstfestivalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum