Privat import af lattergas fører til store bøder

Misbrug af lattergas som rusmiddel kan give alvorlige skader. I dag er det derfor kun lovligt at købe maksimalt to små patroner med lattergas ad gangen for at forhindre særligt unge i misbrug. Patronerne er beregnet til flødeskumssiffoner, og lattergassen er forskellig fra den lattergas, der er et lægemiddel, og som kendes fra eksempelvis tandlægen.
Private er afsløret i at importere større mængder af lattergas via webhandel eller ved grænsen:
- Vi vil gerne advare alle private borgere. Import af store mængder lattergas er ulovligt og bliver straks meldt til politiet. Man skal ikke tro, at import er lovligt, selvom nogle udenlandske butikker kan finde på at reklamere på dansk for salg af store dåser med lattergas, siger Maibrit Brandt, direktør i Sikkerhedsstyrelsen.
En borger, som blev stoppet ved grænsen, fik for nylig en bøde på 30.000 kroner for at forsøge at fragte en kasse med 42 dåser lattergas over grænsen. En anden borger, som havde indkøbt 100 små lattergaspatroner, der blev opdaget i posten af Toldstyrelsen, har modtaget en bøde på 15.000 kroner.
- I Danmark har Folketinget vedtaget lattergasloven for at beskytte særligt unge mod misbrug af lattergas. Toldstyrelsen har øjnene åbne, og vi forfølger alle, som bryder reglerne. Det er både dumt og dyrt at forsøge, siger Maibrit Brandt.
Bødernes størrelse afhænger af mængden af lattergas, der ulovligt forsøges importeret til Danmark. Hvis mængden vurderes at være til videresalg vil bøden kunne begynde ved 50.000 kroner.
Kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund, siger:
- De seneste par år har tolderne set indtil flere eksempler på ulovlige forsøg på indførsel af lattergas på grænsen til Danmark. Hvad enten det er store eller mindre mængder af fx lattergaspatroner, er det både farligt og ulovligt at indføre, og derfor tilbageholder vi lattergassen på vegne af Sikkerhedsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed på området.
Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer lattergasloven online og på sociale medie samt ved fysiske kontroller i butikker og kiosker.
Fakta om lattergas som rusmiddel:
- Det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis man indtager lattergas fra gaspatroner, der er produceret og tiltænkt industrielle formål.
- Misbrug af lattergas kan give skader på hjerne og nervesystem, som for eksempel føleforstyrrelser, koordination- og balanceproblemer og nerveskader.
- I yderste konsekvens, ved vedvarende inhalation og især ved blandingsbrug med andre rusmidler, kan ren lattergas medføre dødsfald, fordi mangel på ilt kan betyde, at man bliver kvalt. Når den tryksatte lattergas frigives, er gassen endvidere ekstrem kold, og gassen kan forårsage forfrysninger i mund, lunger og stemmebånd
Kilde: Sundhedsstyrelsen, FAQ om lattergas som rusmiddel.
Yderligere oplysninger:
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt tlf. 2238 4451
Toldstyrelsens pressevagt tlf. 7222 1200
Nøgleord
Billeder

Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
