DEO

Prisuddeling: Mickey Gjerris* modtager Demokratistafetten på Grundlovsdag [klausuleret til 5/6]

Del
Sanger og komiker Annika Aakjær modtog Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet i 2021. På grundlovsdag giver hun stafetten videre til bioetiker og teolog Mickey Gjerris*, der får pligt til at løfte den demokratiske debat i det kommende år. Modtageren afsløres på grundlovsmødet i Vartov den 5. juni.

*Klausuleret: Mickey Gjerris modtager Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet. Dette må først afsløres på grundlovsdag den 5. juni 2022.

Mickey Gjerris, der er bioetiker og teolog, modtager stafetten fra sanger og komiker Annika Aakjær, som er den nuværende indehaver af Demokratistafetten. Hun har med stafetten i hånden gjort opmærksom på samfundets forventninger til kvinder og blandt andet sat ord på sexisme i musikbranchen. Om Stafetkomitéens begrundelse for, at valget er faldet på Mickey Gjerris, fortæller Rasmus Nørlem Sørensen, talsperson for Stafetkomitéen og sekretariatsleder i DEO:

”Mickey Gjerris modtager Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet, fordi vi i komiteen mener, at han har taget hul på en vigtig opgave ved at stille spørgsmålet om, hvordan vi bygger et godt samfund på en bæredygtig måde. Det arbejde er en enorm demokratisk udfordring, som vi gerne vil støtte ham i at lægge arm med.”

Om Demokratistafetten

Ved Ebbe Kløvedal Reichs død i 2005 indstiftede en kreds af hans nærmeste i samarbejde med DEO og Vartov Demokratistafetten, der skulle bære hans arv videre. Stafetten tildeles dem, der vil og kan tage de svære debatter i og om demokratiet. Det er ikke en traditionel pris, men en reel stafet der pålægger modtageren et ansvar for at løfte den demokratiske debat i et år. Tidligere indehavere omfatter blandt andre Özlem Cekic, Rune Lykkeberg, Lene Andersen, Carsten Jensen, Jesper Tynell og Emma Holten.

Deltagelse er gratis, og man kan tilmelde sig på deo.dk. Grundlovsmødet arrangeres af DEO og Vartov i samarbejde med Stafetkomitéen.

Program for grundlovsmødet

09.00 Dørene åbner – mulighed for at købe kaffe og morgenboller

10.00 Velkomst ved Lise Korsgaard, sekretariatsleder i Vartov

10.05 Sang

10.10 Grundlovstale ved Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO

10.20 Grundlovstale ved Julie Arnfred Bojesen, leder af det ukrainsk-danske ungdomshus i Kyiv

10.30 Grundlovstale ved Carsten Jensen, forfatter og debattør

10.40 Sang

10.45 Overdragelsestale for Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet ved Annika Aakjær

11.05 Modtagelsestale for Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet

11.25 Tak for i dag og dagens sidste sang

Pressekontakt:

Rasmus Nørlem Sørensen, talsperson for Stafetkomiteen og sekretariatsleder i DEO rasmus@deo.dk eller 61277256

Lise Korsgaard, sekretariatsleder på Vartov lk@vartov.dk eller 53566459

Kontakter

Rasmus Nørlem SørensenChefanalytiker og sekretariatsleder

Sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO. Ekspert i EU’s demokrati, europæisk offentlighed, folkelig deltagelse og lobbyisme. Følger desuden nøje med i de store politiske debatter i Europa - herunder Brexit, EU's fremtid, social søjle, vækststrategi, og frihandel.

Rasmus har arbejdet som EU-journalist, redaktør og mødearrangør siden 2009 og optræder jævnligt i medierne som europæisk ekspert og kommentator.

Tlf:+45 61 27 72 56rasmus@deo.dk

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye