Boligsiden

Prisfest i tre år: Sjællandske huse steget 20 procent

Del
Priserne på villa og rækkehuse er steget med mere end 20 procent på Sjælland de sidste tre år. Det viser nye tal for Boligsidens Markedsindeks for juli.

Det er blevet en hel del dyrere at blive husejer på Sjælland de sidste tre år. Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks fra juli måned viser, at priserne på villa og rækkehuse er steget med henholdsvis 21 og 23 procent i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I Ishøj, Halsnæs, Faxe, Vordingborg, Sorø og Stevns kommuner har stigningerne i perioden sågar været på mere end 30 procent.

”Der har været en sjællandsk prisfest på villa og rækkehuse de seneste år, og de her tal viser, at det ikke kun er centreret i og omkring København. Prisstigningerne i nord-, vest- og sydsjælland har også været så store, at priserne i Region Sjælland nu nærmer sig Region Midtjyllands, hvor Aarhus hidtil har trukket gennemsnittet så langt op, at det har været umuligt at nå,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Sommerstabilitet på markedet
Mens huspriserne med det lange sigte er steget markant, har udviklingen i huspriserne den seneste måned været stabile. Priserne i juli ligner dem fra juni, og det er helt typisk.

”Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hele landet er 13.421 kroner, og det er en stigning på 1 promille i forhold til sidste måned. Det er naturligt for sæsonen, at der er mere stille om sommeren end i foråret. Derfor er det nødvendigt at bruge en lidt større tidsmæssig målestok for at se større prisudsving,” siger Birgit Daetz.

Ser vi på priserne i dag og for et år siden, er nogle af de sjællandske kommuner også godt med på listen over de største stigninger. Listen toppes af Ikast-Brande Kommune, hvor priserne et steget 19 procent det seneste år, mens Faxe, Vordingborg og Halsnæs også er i top fem.

”Det er interessante tal, og det peger i retning af, at priserne på Sjælland måske nok rykker, men det gør de altså også i Midtjylland, hvor Ikast-Brande, Holstebro og Skanderborg har prisstigninger over 10 procent.”

Prisstigninger kan fortsætte
På grund af de stigende priser i en række af de midtjyske kommuner tror Birgit Daetz ikke, priserne i Region Sjælland kommer til at overstige Region Midtjyllands foreløbig.

”Der er ikke noget lige nu, der tyder på, at priserne vil holde op med at stige. Der vil komme en sæsonbetinget nedgang i aktiviteten i efteråret og vinteren. Det kan påvirke priserne, men på den lidt længere bane vil priserne nok fortsætte med at stige. Og der har vi nok allerede set de største udsving på Sjælland, mens mange kommuner i Jylland og på Fyn for alvor begynder at rykke nu.”

Øvrige nøgletal – Boligsidens Markedsindeks juli 2017:

- Kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget 0,5 procent den seneste måned, så den nu er 25.508 kr.

- Efter at være steget meget i foråret er kvadratmeterpriserne på sommerhuse faldet lidt igen. Den seneste måned er der sket et fald på 1,1 procent, så prisen nu er 15.022 kroner per kvadratmeter.

- Det gennemsnitlige nedslag på villa/rækkehuse og ejerlejligheder er på henholdsvis 499 og 488 kroner per kvadratmeter.

- Salgstiden på ejerlejligheder er 95 dage. Den er lavest i Region Hovedstaden (62 dage) og højest i Region Sjælland (143 dage)

Salgspriser på villa og rækkehuse, Boligsidens Markedsindeks juli 2017

Region

Gennemsnit pris i kr.

Ændring Måned, %

Ændringer År %

Hele landet

13.421 kr.

0,1 %

4,3 %

Region Hovedstaden

24.038 kr.

0,1 %

5,5 %

Region Midtjylland

11.977 kr.

0,7 %

4,3 %

Region Nordjylland

9.333 kr.

-0,4 %

0,1 %

Region Sjælland

11.687 kr.

-0,1 %

6,0 %

Region Syddanmark

9.846 kr.

-0,2 %

2,6 %


Salgspriser på villa og rækkehuse, Boligsidens Markedsindeks juli 2014 og juli 2017

Region

Gennemsnit pris i kr. (juli 2014)

Gennemsnit pris i kr. (juli 2017)

Ændring

Hele landet

11.543 kr.

13.421 kr.

16 %

Region Hovedstaden

19.877 kr.

24.038 kr.

21 %

Region Midtjylland

10.754 kr.

11.977 kr.

11 %

Region Nordjylland

8.336 kr.

9.333 kr.

12 %

Region Sjælland

9.537 kr.

11.687 kr.

23 %

Region Syddanmark

8.856 kr.

9.846 kr.

11 %


Boligsidens Markedsindeks hver måned
Hver måned udsendes Boligsidens Markedsindeks, der giver et aktuelt billede af udviklingen på priser, salgstid og nedslag på boligmarkedet. Tallene er baseret på afsluttede bolighandler. Boligsidens Markedsindeks for august bliver udsendt 7. september 2017.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye