DI - Dansk ByggeriDI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Pris til arkitektstuderende for bæredygtig brug af beton

Del
Hvordan kan bæredygtigt betonbyggeri være med til at trække Danmark ud af den alvorlige økonomiske og samfundsmæssige krise, vi befinder os i? Det får dygtige unge arkitektstuderende nu mulighed for at give et bud på. Priskonkurrencen for bæredygtigt brug af beton er skudt i gang.

Bag konkurrencen står brancheforeningen Dansk Beton i Dansk Byggeri, Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK og Arkitektskolen Aarhus. Vinderen kåres på Building Green til oktober i forbindelse med en paneldebat om bæredygtig beton, og de nominerede projekter udstilles på KADK’s stand.

- Nutidens arkitektstuderende kommer til at tegne fremtidens byggeri, og deres bidrag til at finde nye bæredygtige måder at bruge beton på er afgørende for at reducere udledningen af CO2 i byggeriet. Samtidig har vi behov for løsninger, der tager afsæt i den aktuelle krise, siger branchedirektør Dorthe Mathiesen, Dansk Beton.

De tre bedste arkitektstuderende i konkurrencen får chancen for at præsentere og udstille deres projekt på hovedscenen på Building Green i København den 29. oktober, hvor både prisen og debatten skal sætte fokus på nye innovative måder at bruge beton bæredygtigt.

Beton indgår i grøn omstilling

Byggeriet er en vigtig spiller, når samfundet skal bygges op igen oven på coronakrisen. Vi ser allerede fremrykkede bygge- og anlægsprojekter, men det er vigtigt, at byggerier og projekter tager afsæt i den grønne omstilling.

– Det byggeri, vi opfører nu og i fremtiden, skal bevares i flere hundrede år. Nu hvor Danmark igen skal sættes i gang, har vi ikke råd til at rive ned og bygge op i den hast, vi hidtil har set. Det gælder både i forhold til ressourceforbruget og til udledningen af CO2. Derfor er det vigtigt, at fremtidens arkitekter har innovative idéer til æstetisk betonbyggeri, som vi kan holde ud at se på i rigtig mange år. Det er baggrunden for, at konkurrencen i år fokuserer på, hvordan bæredygtigt beton kan være en løsning på konsekvenserne af coronakrisen, siger branchedirektør Dorthe Mathiesen, Dansk Beton i Dansk Byggeri.

På KADK beskæftiger de kandidatstuderende sig i forvejen med bæredygtigt byggeri, for eksempel når de arbejder med FN’s verdensmål.

– Vi efterlyser nytænkende brug af beton, der for eksempel viser, hvordan man kan minimere brugen af materialer, optimere materialets egenskaber, reducere transport og brug af materialer til forskalling, genbruge og transformere eksisterende strukturer, styrke bæredygtig drift og vedligehold eller udnytte cirkulære designprincipper, siger Natalie Mossin, institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK.

Og betonen skal frem i lyset.

– På AAA arbejder vi indgående med, hvordan materialer bearbejdes, anvendes og opleves i bygget form. Selv om beton bruges overalt i moderne byggeri, spiller den oftest en strukturel rolle og gemmes væk under ædlere materialer. Vi ønsker at se et projekt, der udover bæredygtige kvaliteter også forløser betonens æstetiske potentialer, siger Jon Krähling Engholt, ph.d. på Arkitektskolen Aarhus.

Fristen for aflevering er den 4. september, og med prisen følger et legat på 15.000 kr.

 

Kontakter

Branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri Dorthe Mathiesen, dma@danskbyggeri.dk, telefon 20 40 94 46


Institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi, KADK, Natalie Mossin, nmos@kadk.dk, telefon 25 12 52 33


Ph.d. på teknologi, bygningskultur og bosætning, Arkitektskolen Aarhus Jon Krähling Engholt, jke@aarch.dk, telefon 89 36 02 28

Billeder

I 2019 løb Christian Minor Valentin fra KADK med prisen
I 2019 løb Christian Minor Valentin fra KADK med prisen
Download

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye