Presseinvitation: Vi åbner ny, permanent pantstation ved Rødovre Centrum d. 22. august.
13.8.2020 06:00:00 CEST | Dansk Retursystem | Presseinvitation

Den nye pantstation kan tage op til 25.000 flasker og dåser dagligt. Dermed kommer den til at bidrage til de ca. 4 millioner flasker og dåser, der hver dag kommer retur til genanvendelse gennem pantsystemet. Det svarer til at mere end 9 ud af 10 flasker og dåser kommer retur og det sparede sidste år klimaet for et CO2-udslip på 150.000 tons.
Ambitionen med pantstationen ved Rødovre Centrum er også at give storkøbenhavnerne mulighed for at pante i store mængder ad gangen og den er bygget på toppen af Dansk Retursystems seneste års erfaring med teknologi og kundeservice i de øvrige pantstationer. Derfor glæder vi os til at vise det nye flagskib frem. Det sker ved en officiel åbning lørdag den 22. august kl. 10.00. Fredag den 21. august vil der være mulighed for at få en omvisning for pressen i pantstationen ved tilmelding.
Programmet for den officielle åbning lørdag den 22. august:
- Kl. 10.00 – Åbning ved Britt Jensen, Borgmester i Rødovre og Marlene Holmgaard Fris, Markedsdirektør i Dansk Retursystem.
- Kl. 11.00 – Pant-om-kap for alle.
- Kl. 12.30 – Pant-om-kap mellem vinderen fra første pant-om-kap og ishockeyspiller William Rørth fra Rødovre Mighty Bulls.
- Kl. 13.00 – Tak for i dag.
Dansk Retursystem byder på kaffe og is under hele arrangementet.
Tilmelding til åbningen eller presseomvisning senest torsdag den 20. august kl. 12.00 til kommunikationsmedarbejder Mette Klint, Dansk Retursystem, tlf.: 30 67 13 53, mtk@dansk-retursystem.dk.
Adresse:
Rødovre pantstation – lige neden for vandtårnet
Rødovre Centrum, Parkering Syd, 2610 Rødovre.
Læs mere om pantstationen i Rødovre.
Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 4 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder
Links
Information om Dansk Retursystem
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Forbrugerne returnerer 99,73 % af de fastgjorte plastlåg på pantflaskerne18.8.2026 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Næsten alle plastlåg sidder fortsat på flasken, når forbrugerne afleverer pantflasker. Det er stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal. Producenterne har gjort det nemmere at skubbe låget til siden, når man skal drikke direkte af flasken, og derfor bliver flere returneret og genanvendt, vurderer Dansk Retursystem. Pantflaskerne genanvendes til nye flasker igen, men der mangler en EU-godkendelse, før lågene også må bruges til nye plastlåg.
Danskerne sætter ny pantrekord: 247 millioner dåser og flasker på én måned5.8.2026 12:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025. Danskernes gode pantvaner har sikret, at de tomme dåser og flasker kommer retur og genanvendes til nye dåser og flasker igen.
Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

