Dansk Retursystem

Danskerne sætter ny pantrekord: 247 millioner dåser og flasker på én måned

5.8.2026 12:35:44 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Del

Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025. Danskernes gode pantvaner har sikret, at de tomme dåser og flasker kommer retur og genanvendes til nye dåser og flasker igen.

Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned
Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned Dansk Retursystem

Bagende sol, lange aftener med grillhygge, festivaler og havefester rimer på drikkevarer. Resultatet kan nu tælles i pantautomaterne, og i juli pantede danskerne mere en nogensinde før på én måned: 247 mio. dåser og flasker. Det er en stigning på 22 mio. dåser og flasker i forhold til samme periode sidste år, hvor rekorden dengang lå på 225 mio. Det svarer til en stigning på 10 %.

Hedebølgen i år kan aflæses direkte ved pantautomaterne i supermarkederne, hvor danskernes gode pantvaner har sikret, at rekorden blev slået igen. Når danskerne panter deres dåser og flasker, bliver de til nye dåser og flasker. Derfor er det en god nyhed for miljø og klima, at hverken varmen, manglende dansk deltagelse ved herre-VM i fodbold eller Vingegaards styrt i Touren har påvirket pantadfærden negativt, siger Heidi Schütt Larsen, chef for cirkulær økonomi hos Dansk Retursystem.

I 2025 afleverede danskerne 92 ud af 100 dåser og flasker med pant. Tæt på 100 % af emballagerne genanvendes til nye dåser og flasker igen, når de afleveres i pant- og retursystemet.

Afgørende at så mange panter i stedet for at smide ud

Selvom danskerne returnerer de fleste drikkevareemballager med pant, er der dog stadig flasker og dåser, der ikke bliver pantet, men i stedet havner i skraldespande eller den almindelige affaldssortering i husstanden. Det er et problem, mener Dansk Retursystem.

Det er afgørende, at dåser og flasker bliver pantet og ikke ender i skraldespanden. Havner de dér i stedet, forlader de det lukkede kredsløb og bliver i stedet blandet med affald, hvor materialerne mister kvalitet og ikke bliver til nye flasker og dåser igen eller i værste fald brændt, siger Heidi Schütt Larsen.

Pantrekorden er en del af en generel tendens, hvor danskerne panter flere og flere drikkevareemballager for hvert år, der går. I 2025 pantede danskerne 2,2 mia. flasker og dåser svarende til 6 mio. drikkevareemballager om dagen. Det sparede klimaet for udledningen af 244.000 tons CO2 i forhold til, hvis der skulle produceres nye flasker og dåser af jomfrueligt plast, glas og aluminium.

Fakta

  • I juli 2026 blev der pantet flere flasker og dåser en nogensinde på én måned
  • Danskerne pantede 247 mio. dåser og flasker i juli 2026, hvilket er en stigning på 22 mio. i forhold til juli 2025
  • Pantrekorden i juli 2026 er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • I 2025 blev der pantet 2,2 mia. dåser og flasker svarende til 6 mio. om dagen – det højeste antal nogensinde på ét år
  • I 2025 returnerede danskerne 92 % af alle pantbelagte drikkevareemballager

Om Dansk Retursystem

  • Pant- og retursystemet er en cirkulær infrastruktur, der drives non-profit af Dansk Retursystem – i tæt samarbejde med producenter og importører, detailhandlen, myndighederne og forbrugerne 
  • Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne og har en eneret til at drive pant- og retursystem for visse typer af drikkevareemballager i Danmark
  • Tæt på 100 % af de indsamlede emballager, der afsættes til genanvendelse, bliver til nye dåser og flasker. Det kaldes closed loop og er den højeste kvalitet af genanvendelse
  • De dåser og flasker, danskerne panter, sorteres på Dansk Retursystems fabrikker i Høje Taastrup og Fredericia, hvorefter de afsættes til virksomheder, som genanvender materialerne til nye dåser og flasker
  • 95 % af danskerne er positivt stemte om det danske pant- og retursystem
  • 93 % af danskerne mener, at det er indsatsen værd at pante flasker og dåser  

Nøgleord

Kontakter

Links

Dansk Retursystem A/S

Dansk Retursystem driver det danske pantsystem og sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager efter cirkulær økonomiske principper. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer for udledningen af 244.000 tons CO2 årligt. Hver dag pantes 5,9 mio. flasker og dåser, som indsamles og sorteres, inden materialerne sendes til genanvendelse. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse

For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.

Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.

Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.

EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse

I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye