Presseinvitation: H.K.H. Kronprinsen og klimaministeren besøger virksomheder med fokus på energieffektivitet
21.4.2022 15:00:54 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Presseinvitation
Pressen vil have mulighed for at være tilstede under besøgene. Deltagelse ved arrangementerne kræver tilmelding samt gyldigt pressekort, som skal bæres synligt.
Program:
Kl. 9.00-9.45
Besøg hos VELUX A/S, Ådalsvej 99, 2979 Hørsholm
I mere end 80 år har danske VELUX specialiseret sig i at optimere indeklimaet i hjem og på arbejdspladser ved bl.a. at opsætte energieffektive vinduer. Under besøget vil VELUX fremvise ovenlysvinduer og fortælle om, hvordan CO2-reduktioner kan opnås gennem det rigtige materialevalg og innovation.
Mødetid for pressen: Senest kl. 8.45 for angivelse til poolområde. For presse, der deltager i det efterfølgende besøg, er der afgang fra VELUX kl. 9.40.
Kl. 10.15-11.10:
Besøg hos Schneider Electric Denmark, Lautrupvang 1, 2750 Ballerup
Schneider Electric er kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed og udvikler intelligent energistyring. Virksomhedens kunder leverede mellem 2018 og 2020 en CO2-besparelse på 134 mio. ton. Ved Schneider Electrics dansk hovedkvarter fremvises deres digitalt styrede indeklima samt løsninger inden for energirenovering.
Mødetid for pressen: Kl. 10 for anvisning til poolområde. For presse, der deltager i det efterfølgende besøg, er der afgang fra Schneider Electric kl. 11.
Kl. 11.30-12.15
Besøg hos ROCKWOOL Danmark A/S, Hovedgaden 501D, 2640 Hedehusene
ROCKWOOL er en af verdens førende producenter af stenuldsbaserede løsninger, der bl.a. bruges til bygningsisolering, så vores huse bedre kan holde på varmen. Virksomheden indsamler og genanvender stenulden til nye produkter, herunder fx dyrkning af planter i gartnerier og filtrering af regnvand. ROCKWOOL har forpligtet sig til at levere på 10 af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Virksomheden udvikler bl.a. nye smelteteknologier, der reducerer udslippet af CO2, samt øger returordningen, der sikrer mere genanvendelse, ressourceeffektivitet og en cirkulær økonomi.
Mødetid for pressen: Kl. 11.20 for anvisning til poolområde.
Kl. 13.45-15.15
Besøg hos Kalundborg Symbiose, opsamling i bus fra Novozymes ved Hallas Alle 1, 4400 Kalundborg
I Kalundborg Symbiose samarbejder nogle af Danmarks største industrivirksomheder, bl.a. Ørsted, Chr. Hansen og Novo Nordisk, for at skabe en cirkulær industri og produktion. Virksomhederne deler overskuddet af energi, vand og materialer med hinanden, så de ikke går til spilde. Mantraet er, at én virksomheds restprodukt kan være værdifuld for en anden – og det effektive samarbejde sparer klimaet for en masse CO2-udledninger.
Besøget kommer til at foregå som rundtur i bus. Pressen bliver ligeledes transporteret til de enkelte stop på rundturen.
Mødetid for pressen: Kl. 13.30
Tilmelding
Journalister og fotografer, der ønsker at deltage, skal sende nedenstående oplysninger til anjub@kefm.dk inden lørdag 23. april klokken 15.
- Navn
- Medie
- Mail-adresse og telefonnummer
- Angivelse af hvilke dele af besøget, der ønskes adgang til (skriv virksomhedens navn eller ”deltager i hele besøget”, hvis man ønsker at deltage alle fire steder)
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, presserådgiver Anne Bjørn, anjub@kefm.dk eller telefon 24 60 36 31.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Landvindmølleloftet er fjernet18.9.2026 10:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Velfungerende vindmøller skal ikke pilles ned. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa ophævet landvindmølleloftet.
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
