Haderslev Kommune

Presseinvitation: Ældreminister besøger plejecenter i Haderslev

Del
Torsdag den 21. september besøger ældreminister Thyra Frank Plejecenter Kong Frederik den IX i Haderslev, hvor hun blandt andet skal høre om det gode måltid på plejecentrene.

I morgen torsdag kl. 16.45 besøger ældreminister Thyra Frank Plejecenter Kong Frederik den IX. Voksenudvalget deltager i mødet, og formand for udvalget, Holger Mikkelsen, byder ministeren velkommen.

Mad og ernæring er en vigtig del af beboernes hverdag, og alle kommunens plejecentre laver deres egen mad. Under besøget skal ministeren derfor høre om mad og måltider på plejecentrene.

For at give Thyra Frank en fornemmelse af maden får hun natuligvis mulighed for at smage på den - blandt andet på gele-kost og anden specialkost. Hun skal også høre om beboerinddragelse, ønskekost, særkost, næring og det gode måltid præsentation.

Thyra Frank får desuden en rundvisning på plejcentret, hvor hun får mulighed for at hilse på beboerne, pårørende og personale.

Ministeren ankommer kl. 16.45, og besøget forventes at vare en time. Pressen er velkommen til at deltage i besøget, og der vil være mulighed for at stille ministeren spørgsmål til sidst i besøget. Send gerne en mail til lili@haderslev.dk, hvis I forventer at deltage.

Plejecentret ligger på Ribe Landevej 128 i Haderslev.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye