Praksisfaglig undervisning fylder mindst i udskolingen

Danskundervisning, hvor eleverne tolker tekster og øver mundtlig fremstilling ved at fremføre Karen Blixen-fortællinger for de ældre på det lokale plejehjem. Matematikundervisning, hvor eleverne skal bygge et nyt højbed til skolen og arbejde med geometri, konstruktion og næringskredsløb. 

Begge eksempler handler om praktisk undervisning i skolen, som der er kommet meget fokus på i skolen i de senere år som en undervisningsform, der i højere grad kan aktivere og motivere eleverne.

Nu viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at praktisk opgaveløsning – fx i form af at eleverne laver et produkt, deltager i en fysisk aktivitet eller arbejder med et forsøg – p.t. fylder mindre i udskolingen, i fag som dansk og matematik og i klasser med mange elever med faglige og sociale udfordringer. 

Fylder mindst i fag som dansk og matematik  

I undersøgelsen har over 500 lærere bl.a. svaret på, hvor stor en del af deres undervisning der indebærer praktisk opgaveløsning for deres elever. Lærerne vurderer, at praktisk opgaveløsning i gennemsnit fylder 38 % af undervisningen i 2. klasse, 41 % af undervisningen i 6. klasse og blot 24 % af undervisningen i 9. klasse. 

Og mere udtalt bliver forskellen på omfanget af praktisk opgaveløsning, når man ser specifikt på fag som dansk og matematik: 

Her fylder praktisk opgaveløsning 27 % i dansk- og 38 % i matematikundervisningen i indskolingen og 12 % i dansk- og 24 % af matematikundervisningen i udskolingen. 

”Forklaringen er bl.a., at lærerne i udskolingen er optagede af, at eleverne skal forberedes til afgangsprøverne, som de ikke oplever lægger op til praktiske aktiviteter. I indskolingen oplever lærerne, at de yngste elever simpelthen har brug for at røre sig meget, så det er nødvendigt med mere praktisk undervisning, hvor eleverne bl.a. er aktive med deres kroppe,” siger Lise Tingleff Nielsen, der er EVA’s chef for grundskoleområdet. 

”Men selvom det er forståeligt, er det også ærgerligt, at den praktiske undervisning fylder så lidt i udskolingen. Her oplever eleverne for alvor at blive skoletrætte og demotiverede af for meget stillesiddende undervisning. Det, at eleverne deltager aktivt, er jo netop afgørende for, at de får udbytte af undervisningen – både socialt og fagligt. Ligesom det er centralt som fundament for at orientere sig i forhold forskellige ungdomsuddannelser,” påpeger Lise Tingleff Nielsen.

”For lærere giver faktisk udtryk for, at den praksisfaglige undervisning kan motivere eleverne mere. Det oplever 71 % af lærerne i vores undersøgelse,” siger Lise Tingleff Nielsen

Praktisk undervisning fylder lidt mindre i udfordrede klasser

Undersøgelsen viser også tegn på, at der kan være mindre praksisfaglig undervisning i udfordrede klasser:

I klasser, hvor eleverne i mindre grad eller slet ikke har faglige eller sociale udfordringer, vurderer lærerne nemlig, at praktisk opgaveløsning fylder 36 % af undervisningen, mens lærere i klasser, hvor eleverne i høj grad har faglige udfordringer, vurderer, at praktisk opgaveløsning fylder 27 % af undervisningen, mens det gælder for 29 % af tiden i klasser, hvor eleverne i høj grad har sociale udfordringer.

”Det er en lille, men synlig tendens, der muligvis kan forklares ved, at lærerne oplever, at eleverne generelt skal kunne arbejde ret selvstændigt, når de løser praksisfaglige opgaver, og det kræver, at lærerne hjælper og støtter eleverne endnu mere, end når der er tale om en mere boglig undervisningsform med læreren ved tavlen og eleverne i mere lyttende positioner,” siger Lise Tingleff Nielsen.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 523 lærere, der underviser på 2., 6. eller 9. klassetrin, på kvalitative interviews med 12 lærere og 4 skoleledere og et desk study.