PostNord hylder dansk arkitektur med ny frimærkeudgivelse
6.1.2023 13:11:14 CET | PostNord Danmark | Pressemeddelelse

De fire frimærker er udsmykket med fire historiske rådhuse: Kornerups Rådhus i Vordingborg, Bindesbølls Rådhus i Thisted, Kochs Tinghus i Store Heddinge og Meldahls Rådhus i Fredericia. Fire bygninger, som er blevet restaureret og bevaret, og som hver især indtager en særlig plads i dansk arkitekturhistorie.
- Dansk arkitektur er en vigtig del af vores kulturarv i Danmark. Derfor sætter vi nu fokus på fire særlige bygninger, som med hver sin unikke historie har bidraget til ikke blot de lokale fortællinger, men til den nationale bygningskultur gennem flere hundrede år. I PostNord vil vi gerne fejre viljen til at bevare og sikre nogle af de vigtige historiske bygninger i landet, og med de nye frimærker får de fire udvalgte restaurerede bygninger en helt særlig opmærksomhed, siger Martin Pingel, designchef i PostNord.
Frimærkerne udgives i samarbejde med Realdania By & Byg, som er et datterselskab under den filantropiske forening Realdania, og som igennem de seneste 20 år har købt og restaureret i alt seks danske råd-, ting- og arresthuse landet over i sin ambition om at bevare enestående dansk bygningskultur. Alle seks rådhuse indgår i dag i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme over hele landet, som repræsenterer dansk bygningskultur og er med til at fremme en levende bygningsarv.
- Selvom mange af de gamle rådhuse ikke længere tjener deres oprindelige funktion, er bygningerne stadig væsentlige elementer i bybilledet. Rådhusene er en del af den fælles, lokale historie på samme måde som postkasser, postbude og frimærker. Det er en stor anerkendelse, at rådhusene er kommet på frimærke, siger Peter Cederfeld, administrerende direktør i Realdania By & Byg.
De fire nye frimærker kan købes på postnord.dk samt udvalgte posthuse. Miniarket med de fire frimærker koster 48 kr.
Nøgleord
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70111220presse@postnord.comBilleder
Information om PostNord Danmark
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Danskerne skruer op for e-handlen og tager AI med på shopping12.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
PostNords seneste e-barometer viser fremgang i dansk e-handel. Danskerne handler fortsat online på tværs af landegrænser, mens kunstig intelligens er ved at blive en naturlig del af købsrejsen.
PostNord gør plads til flere pakker i populære pakkebokse27.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært som aldrig før at få pakker leveret til pakkebokse. Derfor ændrer PostNord fra den 5. oktober 2026 afhentningsfristen i hele netværket af pakkebokse. Målet er at sikre, at endnu flere kunder kan få leveret deres pakker til den pakkeboks, de foretrækker.
Efter succesfuld test ruller PostNord solceller ud på over halvdelen af deres lastbiler25.9.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et års test med dokumenterede resultater udvider PostNord nu brugen af solceller på over halvdelen af alle lastbilerne i Danmark.
Nye EU-toldregler for pakker uden for EU30.6.2026 18:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-toldregler i kraft, som får betydning for danskere, der handler på webshops uden for EU. Læs her, hvad det betyder for dig og dine pakker.
Stigende handel med brugte varer over Øresund: Tradera indgår nyt samarbejde med PostNord29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere handler brugte varer fra svenske sælgere som aldrig før. På Tradera steg handlen mellem Danmark og Sverige med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Danske brugere har samtidig gennemført mere end 300.000 køb på platformen i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





