Positivt med øget fokus på manglen på faglærte
21.11.2020 11:56:49 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

DA, FH og regeringen har indgået en ny trepartsaftale om elever og lærlinge, der vil koste 500 mio. kr. af virksomhedernes opsparede AUB-midler.
“De seneste tal viser en flot stigning i antal indgåede praktikpladser, men det er positivt, at der med trepartsaftalen er et fornyet fokus på, hvordan tallene bliver endnu bedre. Danmark har brug for flere faglærte, og hvis vi nogensinde skal i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at vi kan gøre erhvervsuddannelserne attraktive for flere unge og voksne,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Aftalen indeholder en række ændringer af rammerne for praktikpladser, og samtidig får erhvervsskolerne et øget ansvar for det praktikpladsopsøgende arbejde.
“Jeg noterer mig, at man med trepartsaftalen vil forsøge at minimere omfanget af korte aftaler, men samtidig øger refusionen til arbejdsgiverne, når lærlingene er i skole. Samlet set er det vigtigt, at der er et godt økonomisk incitament for de virksomheder, der påtager sig størstedelen af opgaven med at oprette lærepladser og uddanne fremtidens faglærte. Jeg havde dog gerne set, at den økonomiske gulerod for virksomheder, der opretter lærepladser, havde været større. Det ville have gjort det nemmere at skabe flere nye pladser,” siger Jakob Brandt og fortsætter:
”Det er samtidig vigtigt, at parterne nu er blevet enige om, at sikre balance i AUB-midlerne, så virksomhederne ikke i fremtiden skal finansiere et massivt overskud.”
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

