Positivt med forlængelse af hjælpepakker
18.4.2020 17:48:35 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
- Det er meget positivt, at alle Folketingets partier er blevet enige om en måneds forlængelse af hjælpepakkerne til erhvervslivet til nu 8. juli. Men når det er sagt, havde vi i Ledernes Hovedorganisation gerne set, at man allerede nu havde forlænget til minimum udgangen af august eller september. Denne krise er desværre ikke en, som har udsigt til at gå væk i løbet af kort tid.
Sådan siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, som reaktion på den aftale om forlængelse af hjælpepakkerne, som er indgået i dag. Derudover peger han på flere positive elementer i den udvidelse af hjælpen, som partierne er blevet enige om. Det gælder ikke mindst en øget lønkompensationsgrad til selvstændige og freelancere, som er ramt af tvangslukning. Derudover bliver der også etableret en ny kompensationsordning for freelancere med blandede A- og B-indkomster.
- Vi er meget tilfredse med, at man med den nye ordning tager hånd om de selvstændige og freelancere, som sidder lidt mellem to stole og ikke har kunnet få hjælp efter de hidtidige regler i hjælpepakken. Men vi mangler desværre stadig, at loftet for kompensation til selvstændige bliver hævet til samme niveau som for lønmodtagere, siger Henrik Bach Mortensen.
Han glæder sig over, at små og mellemstore virksomheder nu kan få udbetalt den seneste momsindbetaling som et rentefrit lån, og at det samme gælder lønsumsafgiften for visse liberale erhverv som fysioterapeuter, tandlæger og taxavognmænd.
Lønkompensation bør hæves for alle
Det er også en del af aftalen, at regeringen vil indlede drøftelser med DA og FH om en forlængelse af lønkompensationsordningen. Og her håber Henrik Bach Mortensen, at man også vil hæve loftet for alle lønmodtagere til 90 procent af lønnen og 40.000 kroner, hvor der i dag er en uhensigtsmæssig forskel med et højere loft for timelønnede end andre lønmodtagere som ledere og specialister.
Endelig håber Henrik Bach Mortensen, at Folketinget nu som næste skridt vil indgå en aftale om en markant kickstart af dansk økonomi, der ikke mindst skal frigive midler til privatforbrug ved blandt andet at udbetale de indefrosne feriepenge. Det vil alene give cirka 50.000 kroner efter skat til en almindelig lønmodtager-familie, som de kan købe varer og tjenesteydelser for, som kan sætte gang i erhvervslivet. Det er blot et af syv konkrete forslag, som Ledernes Hovedorganisation har fremsat for at sætte fut i dansk økonomi. Andre forslag er at hæve fradraget markant for service og håndværksydelser i hjemmet og sænke momsen på restauranter, frisører og andre specifikke ydelser.
- Vi har i den grad brug for en kickstart af dansk erhvervsliv og økonomi, når Danmark efterhånden åbner igen. Og her er det oplagt, at Folketinget først og fremmest kigger mod at booste privatforbruget i en fart, siger Henrik Bach Mortensen.
Hele forslagspakken fra Ledernes Hovedorganisation kan findes her.
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkHenrik Bach MortensenDirektør
Tlf:2491 9957hmo@lederne.dkInformation om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum