Politisk aftale sikrer ro om biobrændstoffer i 2021

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er blevet enige om at forlænge det midlertidigt forhøjede krav til iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel, der gælder i 2020, til 2021. Den midlertidige løsning skal både sikre ro om branchen og imødegå stigende udledninger i 2021 indtil den langsigtede løsning er forhandlet på plads.

"Vi har lavet en overgangsløsning, der skaber ro på området og alt andet lige begrænser udledningerne i 2021.Samtidig er vi i gang med at forhandle om en langsigtet løsning fra 2022 og frem.” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Med aftalen adresserer aftaleparterne brugen af fossile brændstoffer i transportsektoren, idet iblandingskravet i 2021 ifølge nuværende lovgivning skulle være faldet fra den midlertidige forhøjelse af iblandingskravet på 7,6 pct. til det tidligere niveau på 5,75 procent. Det ville alt andet lige have betydet, at udledningerne fra transportsektoren ville være steget i 2021.

Med aftalen adresserer aftaleparterne også de klimaeffekter, der skyldes brug af palmeolie i transportbrændstof. Aftaleparterne er enige om, at klimaministeren bemyndiges til at forbyde biobrændstoffer baseret på produktion af palmeolie fra at tælle med i opfyldelsen af iblandingskravet, og aftaleparterne er enige om at ministeren udnytter den bemyndigelse.

Med aftalen opfordres brændstofbranchen samtidig til at begrænse anvendelsen af klimakreditter.

I 2019 blev iblandingskravet for 2020 hævet fra 5,75 procent til 7,6 procent for at leve op til Danmarks EU-mål om andelen af vedvarende energi i transportsektoren. Med den nye aftale vil det krav også at gælde i 2021. Danmark har i 2021 ikke en EU-forpligtelse til en bestemt andel af vedvarende energi i transportsektoren. Videreførelsen af kravet sker derimod for at sikre ro om reguleringen indtil en mere langsigtet løsning er forhandlet på plads og kan træde i kraft. Det er regeringen og Folketingets partier i gang med at forhandle i forbindelsen med forhandlingerne om sektorstrategien for transport, der er en del af klimahandlingsplanen for 2020.

Finansieringen af forlængelsen af iblandingskravet sker dels ved at sænke kravet til de såkaldt avancerede biobrændstoffer, der stammer fra ikke-fødevareegnede afgrøder fra 0,75 pct. til 0,3 pct., dels ved at anvende 30 mio. kr. fra Puljen til fremme af avancerede biobrændstoffer.

Udtalelser fra partierne

Tommy Ahlers, Venstre:

“Det er positivt, at vi nu endelig kan få en afklaring for markedets vilkår for næste år, samt at der ikke slækkes på kravene. Vi havde gerne set en længerevarende aftale med fokus på fortrængning af CO₂, men det håber vi så, at vi i stedet kan løse i de igangværende transportforhandlinger.”

Ruben Kidde, Radikale Venstre:

”Den nye aftale er ikke perfekt, men vi er under et vist tidspres for at sikre at branchen kan nå at indrette sig efter de nye krav, der træder i kraft allerede 1. januar.

Særligt godt er det, at vi nu i Danmark forbyder at bruge palmeolie til biobrændstoffer. Palmeolie er den råvare til biobrændstof, der har mest regnskov på samvittigheden, men nu kan det ikke længere bruges til at leve op til brændstofkravene.

Fremadrettet er det afgørende for Radikale Venstre, at vi i forbindelse med et fortrængningskrav fra 2022-2030, som indgår i transportforhandlingerne også indregner de indirekte klimaeffekter, så vi sikrer at det reelt er de biobrændstoffer, der leverer mest CO2-fortrængning i verden, der vil blive brugt.”

Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti:

”For os har det været vigtigt, at sikre en grøn aftale, der giver ro i branchen og sikrer producenter af biobrændstoffer mulighed for afsætning i 2021.”

Baggrund

• Biobrændstoffer er brændstoffer baseret på biomasse, såsom raps, sukkerroer, majs, palmeolie, fritureolie og animalsk affald.
• Biobrændstoffer kan reducere CO₂-udledningerne fra transportsektoren, fx ved at iblande biobrændstoffer i benzin og diesel, der typisk har større CO₂-aftryk.
• Brugen af palmeolie skønnes at være forbundet med en række negative effekter, herunder bl.a. indirekte ændringer i bl.a. arealanvendelse af landbrugsjord.
• Det skyldes primært, at de palmetræer, der anvendes til olieudvinding til biobrændstoffer, typisk fortrænger planter, der efterfølgende etableres i områder, fx regnskov, der ryddes.
• Ifølge EU-direktivet om vedvarende energi, skal 10 pct. af transportsektorens energiforbrug i 2020 udgøres af vedvarende energi (el, brint, biogas og biobrændstoffer).
• For at leve op til EU-kravene vedtog Folketinget et midlertidigt iblandingskrav på 7,6 pct. i 2020. I 2021 er Danmark ikke underlagt noget EU-krav.
• Hvis Danmark undlod at forlænge det midlertidige iblandingskrav, ville kravet falde til 5,75 pct., og dermed ville CO₂-udleningerne alt andet lige stige.
• Med regeringens klimaudspil for vejtransport foreslås det nuværende iblandingskrav erstattet med et CO₂-fortrængningskrav for benzin, diesel og gas fra og med 2022.
• CO₂-fortrængningskravet gives brændstofleverandørerne et incitament til teknologineutralt at anvende bæredygtige brændstoffer med en højere global reduktionseffekt.
• Desuden fremtidssikres reguleringen, da det vil være muligt at medregne andre typer bæredygtige brændstoffer baseret på fx P-t-X.