Et grønnere Danmark: Arbejdet med nye klimateknologier og -tiltag skal styrkes
Som opfølgning på Aftale om et Grønt Danmark er et nyt klimatiltagsudvalg blevet nedsat. Udvalget skal hjælpe med at styrke både implementering og udrulning af nye innovative løsninger i det danske landbrug.
Målet er et grønnere og mere bæredygtigt landbrug. Aftale om et Grønt Danmark var første skridt på vejen, og den betød, at arbejdet med at udvikle og omstille kunne gå i gang.
En vigtig del af det arbejde er udviklingen af nye klimateknologier og -tiltag. Det kan for eksempel være teknologier som gyllekøling, hvor man reducerer udledningen af metan fra stalden, og pyrolyse, hvor biomasse opvarmes og omdannes til biokul, som efterfølgende kan spredes på marker og fungere som CO2-lager. Teknologierne skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget, så klimamålene for 2030 og derefter kan nås.
Regeringen har derfor nedsat et klimatiltagsudvalg, hvis fokus skal være at styrke udviklingen og implementeringen af nye klimateknologier og -tiltag. Udvalget skal årligt aflevere deres anbefalinger til, hvilke nye teknologier og tiltag i landbruget, som regeringen bør prioritere i det videre forsknings- og udviklingsarbejde.
”Landbrugets udledninger skal ned – og det kræver, at vi får fjernet nogle af de barrierer, der står i vejen for den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi får godt gang i de klimateknologier og -tiltag, der kan bruges til at gøre landbruget grønnere og mere bæredygtigt. Vi har nedsat klimatiltagsudvalget for at styrke arbejdet og sikre input fra dem, der sidder med erfaring og viden på området,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
”Det er helt essentielt, at vi hurtigt lykkes med at skabe en reel grøn omstilling af landbruget, og det kræver, at alle parter arbejder tæt sammen. Med klimatiltagsudvalget samler vi netop de aktører, der har viden, erfaring og idéer til at finde de bedste løsninger til at drive landbrug på en mere klimavenlig måde fremadrettet. Vi skal sikre, at idéerne ikke bliver på tegnebrættet, men kommer helt ud i staldene og på markerne. Med dette udvalg tager vi endnu et vigtigt skridt mod et grønnere og mere ansvarligt landbrug,” siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus.
"Vores landmænd har både viljen og evnerne til at drive udviklingen mod nye, klimavenlige løsninger i landbruget. For at bæredygtighed og konkurrenceevne kan gå hånd i hånd, er det afgørende, at vi politikere og myndighederne sikrer, at klimateknologierne kommer hurtigt fra ide til reel implementering i stalden og på marken. I klimatiltagsudvalget skal vi sammen finde de praktiske veje til at forene grøn omstilling med fødevareproduktion i international topklasse – blandt andet ved at tage nye klimateknologier i brug. Løsningerne skal gøre det muligt at omstille produktionen, så de landmænd, som vælger den grønne vej, kan reducere deres afgiftsbetaling til nul. Vi skal ikke vælge mellem klima og konkurrenceevne, men sikre begge dele. Det skylder vi både kommende generationer og fremtidens landmænd,” siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.
I tillæg til de årlige anbefalinger skal udvalget også drøfte barrierer og muligheder for de konkrete teknologier og tiltag, som allerede er under udvikling.
Udvalget består af repræsentanter fra ni forskellige organisationer. De skal mødes for første gang inden sommer.
Klimatiltagsudvalget er sammensat af:
- Landbrug og Fødevarer
- Danmarks Naturfredningsforening
- Økologisk Landsforening
- Dansk Industri
- SEGES Innovation
- CONCITO
- Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN), Københavns Universitet
- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet
- Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter ny særlig rådgiver for Lars Aagaard7.7.2025 16:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Elias Westergaard bliver ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Presseinvitation: Miljø- og klimaministre fra hele Europa samles i Aalborg2.7.2025 09:00:38 CEST | Pressemeddelelse
En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.
Stærkere elnet fra Aarhus til Aabenraa1.7.2025 12:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum