POLITIKERNE SKAL UDVISE TILLID TIL OS FREM FOR SPEKULANTER
Socialrådgivernes formand giver politikerne en opsang, efter DR’s afsløring af bankernes indflydelse på politiske beslutninger om udbytteskat.

Politikernes hensyn til banker og investorer er en stor del af forklaringen på, at Danmark gennem en årrække udbetalte mindst 12,7 milliarder skattekroner i forkert udbytteskat. Det dokumenterer DR i en ny podcast-serie, som får socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup, op af stolen.
- Da jeg hørte, at politikerne af hensyn til bankerne op gennem 00’erne undlod at føre ordentlig kontrol med de mange, mange milliarder, der røg ud af landet, gjorde det mig oprigtigt vred, siger han og fortsætter.
- I de seneste mange år har politikerne indført mere og mere kontrol af socialrådgivere og andre offentligt ansatte. Nu viser det sig så, at de samtidig med åbne øjne har undladt at kontrollere udbetalinger til spekulanter i udlandet, så Danmark er gået glip af mange milliarder. Det er simpelthen dårlig dømmekraft og mangel på respekt for fællesskabet, lyder det fra Mads Bilstrup i forbindelse med Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab, der skydes i gang i dag.
Værdifulde erfaringer under corona-nedlukning
I årtier har skiftende regeringer talt om at afskaffe bureaukrati i den offentlige sektor. SOSUerne skal have tid til at tage sig af de ældre, pædagogerne skal have mere tid sammen med børnene, og socialrådgiverne skal have tid til at hjælpe udsatte børn og voksne. Men det er blevet ved ordene, for i virkelighedens verden er kravene om kontrol og dokumentation kun blevet flere.
- Nøgleordet er tillid. Tillid til at medarbejderne gør deres bedste, og til at vi i samarbejde med de mennesker, vi skal hjælpe, finder frem til, hvad der er bedst for dem og deres udvikling som mennesker. Den tillid har vi stadig til gode at se fra politikerne, siger Mads Bilstrup og fortæller samtidig, at corona-nedlukningen i foråret viste værdien af at fjerne nogle af de meget rigide krav til medarbejderne i det offentlige.
- Vi hørte jo fra blandt andre pædagoger og lærere, hvordan de trods udfordringerne oplevede langt bedre muligheder for at arbejde med hvert enkelt barn. Og socialrådgiverne, særligt dem, der arbejder med ledige, oplevede også en langt større frihed, siger Mads Bilstrup.
Nej tak til samlebånds-arbejde
I sommer sendte flere end 160 socialrådgivere et åbent brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med overskriften ’Vi vil ikke udføre samlebåndsarbejde’. De beskrev, hvordan de under nedlukningen fik langt bedre muligheder for at nå de ledige, ofte med fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som socialrådgiverne typisk arbejder med. Frem for fastlagte krav, som at alle ledige skal møde til samtale fire gange på et halvt år, kunne socialrådgiverne selv vurdere, hvem der havde behov for samtaler, og hvad de skulle handle om.
- Det har givet gode resultater. Jeg hører fra socialrådgivere, at nogle af de mest udsatte borgere, som det ellers er rigtigt svært at holde kontakten med, nu selv ringer til dem. Det er helt entydigt positivt, at de har kunnet bruge deres faglighed og viden i de to måneder, hvor der var givet frit rum, forklarer Mads Bilstrup og understreger, at han ser frem til regeringens nærhedsreform de kommende år.
- Jeg håber virkelig, at politikerne denne gang vil udvise tillid og sætte de offentligt ansatte fri, så vi kan bruge vores tid fornuftigt på de mennesker, vi skal være der for, siger han.
Kontakter
Mads Bilstrup, formand:
40 73 94 41
mb@socialraadgiverne.dk
Bjarke Hartmeyer Christiansen, journalist:
26 27 99 14
bhc@socialraadgiverne.dk
Billeder
Information om Dansk Socialrådgiverforening
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Flere rettigheder til børn kræver tid til socialrådgiverne27.1.2021 12:19:34 CET | Pressemeddelelse
Dansk Socialrådgiverforenings formand Mads Bilstrup roser regeringens børne-udspil, men efterlyser penge til inddragelse og hurtigere hjælp til udsatte børn.
Styrkede rettigheder til børn kræver investeringer25.1.2021 07:06:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil styrke anbragte børns rettigheder. Meget positivt, mener formand for socialrådgiverne Mads Bilstrup, men minder samtidigt om, at det forudsætter, at socialrådgiverne har mere tid til at inddrage børnene.
Socialrådgivere skal med i lyntest på arbejdspladserne21.1.2021 16:07:04 CET | Pressemeddelelse
De seneste dage har der været meget opmærksomhed om lyntest til ansatte i plejesektoren og i daginstitutionerne. Men også socialrådgivere er udsatte for coronasmitte og bør tilbydes lyntest.
Klare forbedringer af ressourceforløb, men besparelser og bureaukrati kan spænde ben11.12.2020 16:54:18 CET | Pressemeddelelse
Års kritik af ressourceforløbene har nu båret frugt. Der er indgået en politisk aftale med forbedringer. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening roser aftalen, men advarer samtidigt mod nye besparelser og mere bureaukrati, som kan underminere de gode takter.
Socialrådgiver modtager legat21.11.2020 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Socialrådgiver fra Køge får Dansk Socialrådgiverforenings jubilæumslegat for at udvikle nyt digitalt redskab til samtaler med børn.
Socialrådgivere får pris for faglig kamp21.11.2020 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
To socialrådgivere fra Norddjurs får pris for lang og sej kamp for et bedre arbejdsmiljø
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum